Tunge
Tunge (Solea solea) mellem sten på havbunden. Den kaldes også for søtunge.
Tunge
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Tunger er fladfisk i tungefamilien, som overvejende er udbredt i tropiske farvande over hele verden. De er højrevendte med but snude og små føletråde omkring munden. Der forekommer to arter i danske farvande: tunge og glastunge.

Faktaboks

Også kendt som

Soleidae

Tungen (Solea solea), der bliver op til 60 cm lang og kan veje op til 3 kg, forekommer i 2-150 meters dybde i Middelhavet og i Atlanten fra Senegal til Sydnorge. Den er en værdifuld konsumfisk, som fanges i garn og af bomtrawlere.

Glastungen (Buglossidium luteum), der bliver op til 14 cm lang, findes fra Nordsøen til Middelhavet, men er uden fiskerimæssig betydning.

Læs mere i Lex