trivsel

Trivsel er oprindeligt et generelt og holistisk sundhedsbegreb, der både udtrykker en persons subjektive oplevelse af egen situation og omgivelsernes såkaldt objektive vurdering. I nyere forskning er trivselsbegrebet anvendt som en karakteristik ved en persons vurdering af sin almene sociale situation, der kan være præget af større eller mindre trivsel.

Fire synsvinkler har været inddraget i forståelse af trivsel:

1) en personlighedsorienteret (amerikansk wellbeing), hvor det vigtige er personens almene tilstand

2) en kognitivt orienteret vinkel, hvor der fokuseres på graden af opfyldelse af personens forventninger

3) en socialpsykologisk tilgang med vægt på personens sociale samspil med omgivelserne og aktive deltagelse, fx med mulighed for indflydelse

4) en sociologisk vinkel, der lægger vægt på trivselsfremmende vilkår, fx med hensyn til materielle forhold og uddannelses- og kulturtilbud.

I dansk forskning har trivsel især været anvendt af socialpsykologen Eggert Petersen i hans belysning af personers samspil i sociale miljøer. Der inddrages her faktorer som personens oplevelse af sine forventninger og vurdering af mulighederne for at få disse forventninger indfriet i forhold til det omgivende miljø og omsat i konkret handling. Trivslen kan optimeres i et konstruktivt samspil mellem disse faktorer. Derfor er trivsel et personligt aspekt ved tilværelsen, som skabes af erfaringer og mødet med omgivelserne.

Trivsel er i de senere år blevet et vigtigt redskab i vurdering af de livsvilkår og den livskvalitet, der udvikles i omsorg for sårbare grupper; bl.a. spørgsmålet om børns trivsel i skolen er belyst.

• livskvalitet