tolkning

Konsekutiv tolkning består i, at tolken gengiver en længere passage, gerne i lidt kortere form, mens taleren holder pause. Konsekutiv tolkning bruges typisk i forbindelse med konferencer og større møder, og det samme gælder simultantolkning. Simultantolkning består typisk i kabinetolkning, hvor tolken arbejder i en kabine med elektronisk udstyr og indtaler sin tolkning umiddelbart efter at have hørt taleren, der ikke holder pauser undervejs.

Ved mindre møder kan simultantolkningen have form af hvisketolkning, hvor tolken hvisker direkte til en eller flere tilhørere, mens der tales. Der kan kun hviskes direkte til et forholdsvis begrænset antal tilhørere (typisk et par stykker). Som en mellemform mellem kabinetolkning og hvisketolkning bruges ofte hvisketolkeanlæg bestående af en mikrofon med indbygget sender, som tolken benytter, og hovedtelefoner med trådløs modtager, som tilhørerne bruger til at høre tolkningen. Et hvisketolkeanlæg gør det ligesom kabinetolkning muligt at tolke for et i princippet ubegrænset antal tilhørere.

Hvisketolkeanlægget har de ulemper frem for kabinetolkningen, at tolken ikke hører taleren i hovedtelefoner, men gennem luften, og forstyrres af støj og uro i mødelokalet. Til gengæld er det en billig og teknisk enkel løsning.

Anderledes er tolkens rolle ved dialogtolkning. Dialogtolkning har typisk form af konsekutivtolkning frem og tilbage mellem sprogene.Denne form bruges især inden for rets- og sundhedsvæsenet, hvor tolken skal formidle kontakten mellem fx en patient og sundhedspersonalet.

I EU-institutionerne, der er den største arbejdsplads for tolke, foretrækkes traditionelt tolkning fra fremmedsprog til tolkens modersmål, modsat returtolkning fra modersmålet til fremmedsprog. Det førstnævnte princip, modersmålsprincippet, kan give mere mundrette løsninger på målsproget, men også øge risikoen for forståelsesfejl hos tolken, mens det modsatte gælder returtolkning.

I praksis oversætter de fleste tolke fra flere sprog til mindst ét sprog foruden deres modersmål. Dette muliggør anvendelse af relætolkning, hvor der ikke tolkes direkte mellem to sprog, men via et tredje sprog. Relætolkning øger i princippet risikoen for fejl, men i praksis kan der opnås næsten samme præcision og elegance som ved direkte tolkning.

Det store antal arbejdssprog i EU betyder hyppig brug af både retur- og relætolkning. EU-Parlamentet anvender således 24 officielle sprog i 552 mulige sprogkombinationer. Engelsk er i øvrigt, trods Storbritanniens udtræden af EU, stadig officielt EU-sprog, da det har officiel status i medlemslandene Irland og Malta. Engelsk er det hyppigst anvendte retur- og relæsprog ved tolkning i EU-institutionerne.

Udover de traditionelle former for tolkning, som er nævnt ovenfor, findes også døvetolkning og synstolkning. Døvetolkning, også kaldet skrivetolkning, henvender sig til døve og andre med et betydeligt høretab. Den er altid simultan, idet døvetolken oversætter fra fx mundtligt dansk til tegnsprog, mens der tales. Synstolkning består derimod i at gengive væsentlige billedinformationer i en film eller et TV-program med en indtaling for et blindt eller synshandicappet film- eller TV-publikum. Da synstolken ikke må tale ind over replikkerne, kan synstolkningen enten være simultan (i tavse sekvenser) eller ligge før eller efter den sekvens, som synstolken beskriver med sine ord.

Både døvetolkning og synstolkning er intersemiotiske, da de modsat traditionel tolkning overfører information mellem forskellige tegnsystemer.

European Masters of Conference Interpretation er et konsortium af europæiske universiteter (bl.a. Aarhus Universitet), der med støtte fra EU-Kommissionens og Europaparlamentets tolketjenester udbyder en uddannelse i konferencetolkning.

Flere professionshøjskoler udbyder en 3½-årig uddannelse i tegnsprogs- og skrivetolkning.

"Tolk", "konferencetolk" og "tegnsprogstolk" er ikke beskyttede titler. Se også translatør.

• oversættelse
• translatør