told

I erkendelse af betydningen af frihandel for en velfungerende international arbejdsdeling med vidtdreven specialisering mellem de enkelte lande fik told i årtierne efter 2. Verdenskrig en klart aftagende betydning.

Toldafvikling var et konstant tema ved de globale handelsforhandlinger gennem GATT, og fra 1994 i WTO, hvorved de gennemsnitlige toldsatser i industrilandene blev reduceret til under 5% af importværdien.

Samtidig har dannelse af regionale toldunioner, især EU, helt fjernet told mellem deltagerlandene og reduceret den fælles ydre told, der pålægges import fra tredjelande Indtægterne ved den fælles ydre told tilfalder EU som en del af unionens "egne indtægter".

Mens en forøgelse af de offentlige indtægter og favorisering af den indenlandske produktion gradvis er trådt i baggrunden som motiver for told, har told stadig nogen betydning som et handelspolitisk instrument. Trussel om pålæggelse af told anvendes stadig som et middel til at tvinge et lands handelspartnere til at åbne deres markeder.

GATT- og WTO-reglerne tillader således landene at pålægge told som en gengældelsesforanstaltning samt at forhøje toldsatserne på varer, som dokumenteres at blive solgt til klart højere priser på producentlandets hjemmemarked. Det omtales som antidumping- eller kompensationstold (se protektionisme).

Samlet havde told som handelspolitisk instrument i begyndelsen af 2000-tallet langt mindre betydning end tidligere.

Under præsident Donald Trumps første præsidentperiode 2017-2021 startede en ny æra på toldområdet. I 2018 forhøjede USA toldsatserne på mange varer, der blev importeret fra Kina. Hensigten var at beskytte amerikanske producenter af de samme varer i håbet om at styrke beskæftigelsen i USA. Kina svarede med at indføre tilsvarende toldsatser for import af varer fra USA.

I Donald Trumps anden præsidentperiode fra januar 2025 gentog og udvidede USA den protektionistiske politik og indførte i perioder høje toldsatser overfor import fra Canada og lande i Europa og i Latinamerika.

Overtrædelse af Toldlovens bestemmelser med det forsæt at unddrage sig told eller afgifter kaldes toldsvig. Det gælder ved indførsel af toldpligtige varer uden toldangivelse, ved fjernelse af varer, der er under toldlukke, ved brug eller forbrug af ufortoldede varer etc. Sidestillet hermed er salg, modtagelse, transport eller opbevaring af indsmuglede varer, såkaldt toldhæleri. Straffen er bøde, hæfte eller fængsel i indtil to år. Foreligger der smugleri af særlig grov karakter, er forbrydelsen omfattet af Straffeloven § 289, hvor strafferammen er op til otte års fængsel.

I oldtiden og middelalderen var told betegnelse for en lang række afgifter, der blev betalt af varer, skibe og vogne ved passage eller ankomst, typisk til den, der besad pågældende territorium eller havde kontrol med et pas, en flodmunding eller et snævert farvand (jf. Sundtolden). I begrundelsen for opkrævningen indgik ofte løfter om beskyttelse, farvandsafmærkning eller lignende; realiteten var, at den, der havde magten, tiltog sig retten til told. Dens størrelse begrænsedes stort set kun af de handlendes muligheder for at søge andetsteds hen. Et større territorium eller en hel stat som afgrænset toldområde med ensartede satser for import og eksport er et relativt nyt fænomen. For Danmarks vedkommende indførtes en enhedstarif i 1611.

• udenrigshandel
• handelskrig
• frihandel
• protektionisme