Tjærebehandling er behandling af hudsygdomme ved hjælp af tjærepræparater, ofte stenkulstjære. Man bruger tjære i forskellige koncentrationer i en passende salve eller creme, eller i ren form ved at pensle tjæren direkte på udslættet.
Helkrops tjærebehandling var tidligere et vigtigt tilbud til patienter med eksem og psoriasis, men har i dag mest historisk interesse, da der er kommet andre effektive behandlingsformer. Der findes nu andre lokalbehandlinger end tjære som for eksempel kortisoncremer, D-vitaminanaloger og lokale calcineurinhæmmere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.