Tetrarki, "firemandsvælde", er senere tiders betegnelse for styreformen i Romerriget efter år 293, da riget regeredes af fire kejsere i forening.

Faktaboks

Etymologi

Af græsk tetra, "fire" + archein, "herske".

Baggrund

Romerriget havde i 200-tallet gennemlevet en vanskelig periode, hvor rigets grænser var truet fra flere sider på én gang. Gallienus havde styrket forsvaret ved at oprette en bereden indsatsstyrke, men styrken og kejseren kunne kun være ét sted ad gangen.

Kejser Diokletians svar på udfordringerne var en gennemgribende reform, som decentraliserede administrationen og forkortede kommandovejene. De enkelte provinser blev mindre og samlet i større enheder, dioceses. Kejsermagten blev fordelt på fire personer, to seniorkejsere med titlen Augustus og to juniorkejsere med titlen Caesar, hver med ansvar for en del af riget.

Det første tetrarki

Statuegruppe af tetrarkerne

Efter venetianernes plyndring af Konstantinopel i 1204 kom denne skulpturgruppe af egyptisk porfyr til Venedig og blev indmuret i et hjørne af Markuskirkens facade. Figurerne skal forestille de fire tetrarker Diokletian, Maximian, Galerius og Constantius.

Statuegruppe af tetrarkerne
Licens: CC BY NC SA 3.0

Fra 293 var Diokletian seniorkejser i østen med residens i Nikomedia (İzmit), mens Maximian var seniorkejser for vesten med residens i Mediolanum (Milano). Juniorkejserne var Galerius i Sirmium (Sremska Mitrovica) og Constantius 1. Chlorus i Augusta Treverorum (Trier).

Planen var, at ved en seniorkejsers død skulle juniorkejseren rykke op på den ledige post og selv adoptere en ny juniorkejser. Biologiske sønner var udelukket fra tronfølgen.

Det andet tetrarki

Imidlertid valgte Diokletian på grund af sygdom at abdicere med virkning fra 1. maj 305 og tvang sin medkejser Maximian til at gøre det samme. Magten gik som planlagt til Galerius og Constantius 1., der adopterede to nye juniorkejsere, Severus og Maximinus Daia.

Det tredje tetrarki

Kun godt et år senere (25. juli 306) døde Constantius 1. under et felttog i Nordengland, hvorefter soldaterne udråbte hans søn Konstantin til Augustus, et klart brud med tetrarkiets adoptionsprincip. De øvrige tetrarker måtte modstræbende anerkende Konstantin som medlem af herskerkollegiet.

I foråret 307 antog både den afgåede kejser Maximian og hans søn Maxentius titlen som Augustus. Dermed var systemet reelt brudt sammen, idét seks personer nu gjorde krav på kejserværdigheden.

Titel

"Tetrarkiet" er et moderne begreb. De romerske tetrarker brugte aldrig betegnelsen om sig selv, men kaldtes ved deres officielle titel som Augustus henholdsvis Caesar. Var der behov for at betegne herskerkollegiet under ét, kaldtes de domini nostri, "vore herrer".

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig