terapeutisk hypotermi

Behandlingsformen anvendes inden for intensivmedicinen og bruges typisk efter hjertestop i de tilfælde, hvor genoplivning med hjerte-lunge-redning har været vellykket, og blodcirkulationen er kommet i gang igen. Behandlingen bruges også hos nyfødte, som har fået for dårlig blodforsyning fra moderkagen i forbindelse med fødsel og er blevet genoplivet.

Behandlingen forudsætter, at personen får tilstrækkeligt med sovemidler og smertestillende midler. Dette foregår som regel på en intensivafdeling på hospitalet. Behandlingen kan også startes uden for hospitalet, hvis man har mulighed for at lægge patienten i narkose. Narkose er nødvendig, fordi behandlingen kan være ubehagelig, samt at rystelser som regel indtræffer i visse perioder af nedkølingen, hvilket kan bidrage til øget iltforbrug. Rystelserne kan kontrolleres med brug af muskelafslappende midler.

Behandlingen varer i mindst 24 timer, og hos nyfødte er behandling i op til 72 timer også nogle gange aktuelt. Der er ikke international enighed om måltemperaturen for nedkøling, men der er bred enighed om, at feber bør undgås de første døgn efter hjertestop.

Der har været mange eksempler på personer, som er blevet alvorligt nedkølet og har overlevet med god kognitiv funktion trods langvarig hjertestop og genoplivning. For eksempel i forbindelse med drukning, sneskred eller andre ulykker. Dyreforsøg har vist, at kontrolleret nedkøling efter hjertestop kan give bedre neurologisk funktion og mindre hjerneskader hos forsøgsdyr.

Behandlingsformen blev etableret efter, at et randomiseret kontrolstudie offentliggjort i New England Journal of Medicine i 2002 viste, at terapeutisk hypotermi efter hjertestop gav bedre kognitive funktioner hos overlevende. Lavere kropstemperatur giver lavere iltforbrug i hjernen. Man antager, at den lave kropstemperatur gør, at hjernen tåler den mangelfulde blodcirkulation i længere tid end ved normal kropstemperatur. Der er også en række mekanismer på celleniveau, som man antager bidrager til at beskytte hjernen mod skader, både mens hjertestoppet pågår og efter, at blodcirkulationen er kommet tilbage.

Der er usikkert videnskabeligt grundlag for at anbefale terapeutisk hypotermi. To større randomiserede studier, offentliggjort i 2013 og 2021, viste ingen sikker positiv effekt på overlevelse med terapeutisk hypotermi. I januar 2022 offentliggjorde det Europæiske Genoplivningsråd (ERC) og den Europæiske Intensivmedicinske Organisation (ESICM) en fælles opdateret anbefaling, som først og fremmest lagde vægt på, at feber bør undgås, og at normal kropstemperatur burde tilstræbes. Det var ikke muligt at konkludere sikkert, om terapeutisk hypotermi burde gives eller ej.

Terapeutisk hypotermi skal adskilles fra accidentel hypotermi, hvor nedkølingen skyldes en ulykke, og iatrogen hypotermi, hvor nedkølingen er en uønsket eller utilsigtet sænkning af kropstemperaturen under udøvelse af sundhedshjælp.

• hypotermi
• intensivmedicin