Mikrovilli
Scanningsbillede af tyndtarmen under mikroskop. På indersiden er den beklædt med millimeterstore, fingerlignende udposninger, kalder villi, som øger den absorberende overflade betragtelig. Den enkelte villuscelle er beklædt med op til 6000 hårlignende mikrovilli, som kun kan ses ved stor forstørrelse.
Mikrovilli
Af .

Tarmabsorption er optagelse af næringstoffer, vitaminer, mineraler og vand i tyndtarmen og tyktarmen.

Den største del foregår i den øverste del af tyndtarmen, der pga. folder, der kaldes tarmtrevler (villi) og mikrovilli har en meget stor overflade. Det meste af føden er således optaget på de første 1½ meter af tyndtarmen.

Absorbtion af kulhydrater

Kulhydrater indtages overvejende som stivelse og rørsukker og spaltes af enzymer fra spyt og bugspytkirtel til maltose, triomaltose og dekstriner. Enzymer på tyndtarmcellernes overflade (børstesømmen) nedbryder dernæst maltose, triomaltose og dekstriner til glukose, maltose og fruktose, der kan optages gennem den fedtholdig cellemembran ved specielle transportmekanismer til blodet og transporteres via portåren til leveren.

Absorbtion af protein

Proteiner (æggehvidestoffer) spaltes allerede i mavesækken af enzymet pepsin, dog i mindre grad. Den største del spaltes i tyndtarmen ved hjælp af proteaser fra bugspytkirtlen til aminosyrer og korte peptider. Sidstnævnte spaltes yderligere af peptidaser i børstesømmen til aminosyrer, der optages ved specifikke transportmekanismer til portåren og leveren.

Absorbtion af fedt

Fedt indtages overvejende som triglycerider, der består af tre langkædede fedtsyrer holdt sammen af glycerol. I mavesækken er der dannet en emulsion, så det vandopløselige enzym lipase fra bugspytkirtlen samt hjælpestoffet colipase kan komme i kontakt med triglyceriderne, hvorved fedtsyrerne fraspaltes. Fedtet optages derefter i ansamlinger af galdesyrer (miceller), så de kan transporteres gennem tyndtarmens væskelag til den fedtholdige tarmcellemembran, hvorigennem de optages.

Surhedsgrad og andre forhold i tyndtarmen er af afgørende betydning for den komplicerede spaltning og optagelse af fedt. I tyndtarmens celler samles fedtsyrerne atter til triglycerider og udskilles til tarmlymfen som chylomikroner, der via mælkebrystgangen (ductus thoracicus) udtømmes i de centrale store vener i halsroden. Kortkædede fedtsyrer er vandopløselige og kan optages direkte til blodet.

Vitaminer

De vandopløselige vitaminer (B, C og F) optages, med undtagelse af vitamin B12, let i den øvre tyndtarm – dels passivt, dels ved specielle transportmekanismer.

De fedtopløselige vitaminer optages sammen med fødens fedt. Ved nedsat fedtoptagelse opstår der derfor let mangel på disse, især vitamin D, K og A.

Mineraler og salt

Jern

Jern optages i tolvfingertarmen og den øverste tyndtarm ved en specifik transportør kaldet ferroportin, hvis funktion hæmmes af hormonet hepcidin, der dannes i leveren. Kun en lille del af indtaget jern bliver optaget. Optagelsen af jern fremmes af produktion af mavesyre samt C-vitamin og hæmmes af en række andre stoffer i føden. Jern fra hæmoglobin og myoglobin (hæmjern) optages mange gange lettere end non-hæmjern, men udgør kun en lille del af det daglige indtag.

Calcium

Calciumoptages kun delvist fra både i tynd- og tyktarm. Den aktive optagelse af calcium er afhængig af D-vitamin. Som for jern er optagelsen meget afhængig af forholdene i tarmen – fedt, oxalat, magnesium og alkohol nedsætter optagelsen mens aminosyrer og glukose kan øge optagelsen.

Magnesium

Magnesium optages ligesom calcium dårligt, fortrinsvis fra tyndtarmen. Hurtig passage nedsætter i høj grad optagelsen, der stimuleres af D-vitamin.

Natrium

Natrium optages såvel i tyndtarm som tyktarm af en særlig pumpe på cellernes overflade. Optagelse foregår samtidig med udskillelse af syreioner (H+). Samtidigt udveksles klorid med bikarbonat, så slutresultatet er optagelse af natriumklorid. Saltoptagelsen øges ved samtidig optagelse af glukose, hvilket udnyttes ved anvendelse af sukker-saltopløsninger til behandling af diarré.

Vand

Vand optages passivt, dvs. at det følger med andre molekyler, især natrium. Det meste natriumklorid optages i tyndtarmen, hvorved mængden af tarmindhold reduceres fra 6-9 liter til 1 liter, der passerer videre til tyktarmen. Da vandabsorptionen er passiv, vil høje koncentrationer af ikke-optagne næringsstoffer, fx mælkesukker eller svært optagelige stoffer, fx magnesium eller fosfat, i tarmen holde vandet inde i denne og bevirke diarré.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig