Hos voksne undersøges synsstyrken ved, at personen skal læse tallene eller bogstaverne på Snellens tavle. Normalt står man 5–6 meter fra synstavlen. Bogstaverne bliver mindre og mindre ned ad tavlen. Hvert bogstav er sammensat af kvadrater af en sådan størrelse, at de ses under en bestemt synsvinkel. Ud for hver bogstavrække er der et tal, der angiver den største afstand, en person med normal synsstyrke kan læse bogstaverne på. Synsstyrken kan derfor udtrykkes ved en brøk, hvor afstanden til tavlen er tælleren, og nævneren er den afstand, som en normalsynet kan læse en given bogstavrække på.
En person, der på 6 meters afstand kan læse en bogstavrække, som skal kunne læses på 6 meters afstand, har dermed synsstyrken 6/6 eller 1,0. Det svarer til, at man kan læse bogstaver, hvor grundstreget har en bredde svarende til 1 vinkelminut. I praksis har mange mennesker, især yngre, bedre synsstyrke end dette, op til 2,0. En svagsynet, der på 6 meters afstand kun kan læse bogstaver, som en normalsynet kan læse på 60 meters afstand, har synsstyrken 6/60 eller 0,1. Resultatet af undersøgelsen afhænger af belysning og kontraster på synstavlen. Disse forhold standardiseres derfor mest muligt.
Hvis synet på ét øje er reduceret så meget, at individet ikke skelner det største bogstav på synstavlen, vil man teste evnen til at tælle antallet af fingre, der holdes mod en mørk baggrund. Hvis synet er så dårligt, at fingrene ikke kan tælles, selv lige foran øjet, afprøves øjets evne til at skelne et lys i et mørkt rum (lyssansen). Hvis lyssansen er væk, er øjet helt blindt (amaurotisk).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.