synsnerven

Synsnerven er den anden hjernenerve. Synsnerven leder synsimpulser fra øjets nethinde (retina) til synsrelaterede kerneområder i mellemhjernen (diencephalon) og midthjernen (mesencephalon).

Faktaboks

Også kendt som: nervus opticus, canalis opticus, kranienerve II, hjernenerve II

I mellemhjernen kan synsimpulser påvirke nerveceller i hypothalamus og herved få betydning for vores døgnrytme.

Hovedparten af synsnervens nervefibre ender dog i mellemhjernens thalamus, hvor de kontakter nervecellelegemer i den thalamuskerne, som benævnes corpus geniculatum laterale. I corpus geniculatum laterale fortages en tidlig bearbejdning af de indkomne synsimpulser, hvorefter den bearbejdede information videresendes med synsbanen (radiatio optica) til synsbarken (visual cortex) i storhjernens nakkelap (lobus occipitalis), hvor den endelige bevidste erkendelse af synsimpulserne foregår.

Synsnervens nervefibre til midthjernen har særlig betydning for mængden af lysindfald til øjets indre, da de deltager i regulationen af pupillens størrelse vha. lysrefleksen.

Synsnervens forløb

Hver synsnerve indeholder omkring en million nervefibre. Synsnerven er egentlig en forlænget del af hjernen, og den er derfor omgivet af bindevæv, der repræsenterer en fortsættelse af de tre hjernehinder.

Synsnerven, der er 4-5 mm i diameter, løber som en rund tyk streng fra bagsiden af øjet ind gennem synsnervekanalen (canalis opticus) i øjenhulens bagvæg. Efter gennemløbet af synsnervekanalen vil synsnerverne fra de to øjne mødes i synsnervekrydsningen, chiasma opticum. I synsnervekrydsningen udveksler de to synsnerver nervefibre, således at de fibre som fører synsimpulser fra modsidige dele af synsfeltet overkrydser. Området, hvor denne overkrydsning sker, er placeret i kraniekassen, lige over hypofysen. Når nervefibrene er udvekslet vil de på hver side fortsætte i tractus opticus mod deres videre endepunkt i mellem- og midthjernen.

Undersøgelser af synsnerven

Synsstyrke

Synsstyrke, det vil sige evnen til at se skarpt, kan undersøges med Snellens tavle, hvor man aflæser bogstaver, tal eller tegninger i forskellige størrelser på en bestemt afstand med et øje ad gangen. Ved vurdering af graden af reduceret syn, benyttes eventuelt korrektion ved hjælp af linser.

Synsfelt

Synsfeltet, det vil sige det område man kan se med det åbne øje, kan undersøges ved perimetri. Den nemmeste måde er ved hjælp af Donders metode, hvor patienten sidder foran undersøgeren og ser på undersøgerens næse. Det ene øjet tildækkes, og undersøgeren bevæger et par fingre i synsfeltet fra udkanten mod centrum. Man sikrer sig, at patienten virkelig ser fingrene ved at spørge, om de bevæger sig eller står stille. Dette er en relativt overordnet undersøgelse, hvorfor den ikke bør stå alene som en objektiv undersøgelse af synsfeltet.

Oftalmoskopi

Oftalmoskopi er en øjenundersøgelse, som giver mulighed for at kigge ind gennem pupillen og herved se ind på nethinden (retina). Ved undersøgelsen er det muligt at tage detaljerede billeder af nethinden, hvilket kan give flere detaljer omkring evt. sygdom i øjet/synsnerven.

Skader på synsnerven

Hvert synsfelt dækker omkring 170° og danner to lidt forskellige synsopfattelser, som til dels overlapper hinanden. Måden, hvorpå hjernen opfatter dette, giver os et tredimensionelt dybdesyn, som for en stor del bortfalder, når den ene synsnerve skades. Med kun ét øje bliver patientens synsindtryk i stedet som en "kulisse" i 2D, hvor afstandsbedømmelsen er nedsat.

Visse betændelsestilstande, fx multipel sklerose, syfilis og tuberkulose kan resultere i synsfeltsudfald, nedsat farvesyn og eventuel blindhed (amaurose) som en følge af sklerosering med svind af synsnerven.

Da hypofysen ligger tæt på synsnervekrydsningen, vil en eventuel hypofysetumor kunne indsnævre synsfeltet og påvirke synsevnen, alt efter tumorens udbredelse og størrelse. Brud i kraniet med blødninger, forhøjet hjernetryk (hydrocefalus), toksisk påvirkning og stofskiftesygdomme, fx hyperostose og Paget's sygdom, vil også kunne skade synsnerven.

Læs mere i Lex

hjernenerver
synsbanen
oftalmoskopi
grøn stær

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Store medisinske leksikon (Store norske leksikon)

Støttet af:

Senest ændret:

11. februar 2025, se alle ændringer

begrænset anvendelse.

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Bjarkam, Carsten Reidies; Holck, Per; Jansen, Jan K. S.; Store medisinske leksikon; Lundbeckfonden; Fonden, Novo Nordisk: synsnerven i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/synsnerven

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.