styring af folkeskolen

Det var ’moderniseringen’ af statsstyringen i 1970’erne og 1980’erne, der dannede grundlaget for de nye initiativer. Centrum for ændringerne var den geopolitiske styringstænkning i USA og England, hvor styringen skulle flyttes fra staten til markedet.

De internationale markedspladser blev udgangspunkt for den neoliberale ’New Public Management’-tænkning. Den foreskrev at både erhvervsliv og offentlige organisationer skulle konkurrere med hinanden. Konkurrencestaten havde fokus på udbytte, måling og sammenligning.

Flere internationale og transnationale organisationer, der blev oprettet i efterkrigstiden, har fået stor betydning på uddannelsesområdet, selv om de oprindelig var etableret som økonomiske organisationer: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Europa-Kommissionen og EU, oprindeligt kaldt Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

I 1980'erne besluttede OECD at oprette CERI (Centre for Educational Research and Innovation, dvs. 'Center for Uddannelsesforskning og Innovation'), fordi man mente, at uddannelse var en væsentlig faktor i udviklingen af de transnationale og internationale markedspladser. Imidlertid måtte hverken OECD eller Europa-Kommissionen udforme bindende reguleringer af medlemslandene på uddannelsesområdet. Derfor udviklede OECD en tænkning om ’kollegialt pres’, og Europa-Kommissionen udviklede en ’åben koordineringsmetode’, så regeringerne kunne spejle målinger af egne undervisningsresultater med andre lande, sådan som PISA-programmet har gjort det fra år 2000 i Danmark.

For at kunne sammenligne de nationale resultater var man nødt til at udvikle en kompetence-målbeskrivelse, som var ens for alle elever i de deltagende lande og altså ikke byggede på de enkelte landes formåls- og målformuleringer.

PISA-metoden og det kollegiale pres kaldes også sociale teknologier. Det er værktøjer eller systemer, der er designet til at understøtte eller forbedre styring, kommunikation, samarbejde og interaktion mellem mennesker. Almene principper indenfor disse teknologier er sammenligninger, standardiseringer, milepæle og målinger.

Andre udbredte sociale teknologier er ’hvad virker?’, som opfordrer uddannelsessystemer og aktører til at kigge på og låne andre systemers løsninger på uddannelsesproblemer. På samme måde diskuteres teknologien ’bedste praksis’,hvori evidensbegrebet ofte indgår til at beskrive målene. Dette evidensbegreb blev beskrevet som et statistisk baseret begreb lånt fra de tekniske videnskaber og de randomiserede kontrollerede forsøg.

Kontraktstyring er en social teknologi, som bygger på, at parterne i en styringsrelation, fx staten og en institution, beskriver mål, målinger, milepæle og resultater af et initiativ. Da resultater skal kunne måles, må mål og resultater beskrives detaljeret og præcist. Derfor anses fx testresultater eller PISA-resultater som velegnede.

Teknologien har medvirket til en opsplitning af den offentlige forvaltning, så ministeriet etablerer en række relativt selvstændige styrelser, der forpligtes igennem kontrakter. Denne teknologi er også anvendt i relationerne mellem styrelse og gymnasier eller styrelse og frie skoler eller mellem den kommunale forvaltning og skolebestyrelser og skoleledelser. Det er forvaltningen, der udarbejder dispositionen for den kommunale kvalitetsrapport og dermed også af de indikatorer, der kan anvendes.

Igennem nogle år har en række danske godgørende fonde valgt at investere i folkeskolen inden for temaer, der ligger tæt på fondenes og dermed formueejernes interesser.

Novo Nordisk Fonden, LIFE, investerer således i STEM-fagene (som står for Science, Technology, Engineering og Mathematics, altså 'naturvidenskaber, teknologi, ingeniørviden og matematik'); A.P. Møller Fonden bevilgede en milliard kroner til styrkelse af undervisningen i folkeskolen (2013-2026) i forbindelse med Folkeskolereformen, og Lego Fonden bevilger 5 millioner kroner om året til projekter, der knytter læring og leg sammen. TrygFonden tildeler millioner til ’særlig læringsindsats’.

Der er flere fonde, som interesserer sig for skolen, hvilket illustrerer, at der er voksende og store interesser for at åbne den offentlige folkeskole for private økonomiske ressourcer og dermed selvfølgelig for disse fondes primære interesse.

OECD spurgte i 2006: ”Vil det være muligt at udvikle en pædagogisk industri, som kunne sammenlignes med den farmaceutiske industri i sundhedssektoren?” I den mellemliggende tid har man set, at uddannelse er blevet et af de hurtigst voksende investeringsområder på den globale markedsplads. Økonomiske forudsigelser siger, at investeringer i sektoren vil stige til 70 billioner kr. i 2030.

Det er ikke kun danske virksomheder eller investorer, der interesserer sig for mulighederne i uddannelse og skoler. Store virksomheder indenfor uddannelses- og digitaliseringsområdet er også interesserede.

Et af de største firmaer på dette marked er mediekoncernen Pearson, der har 34.000 medarbejdere. Firmaet sælger digitale undervisningsprogrammer og test og har store programmer til indsamling og behandling af big data.

Microsoft har konstrueret digital software til skolerne, Microsoft 365 Uddannelse og Microsoft Teams. Andre eksempler er Google, der fx sælger platformen Chromebook til halvdelen af de danske kommunale skolevæsner. De meget billige bærbare computere, som alle elever får udleveret, har ingen selvstændig hukommelse og virker derfor kun med hukommelsen i Googles sektor i ’skyen’.

Det diskuteres, om den nye teknologi er sikker nok til brug i skolerne. Er elevernes data sikrede tilstrækkeligt? I sommeren 2024 indgik Google en aftale med kommunerne, så de følte sig trygge med hensyn til opbevaring og behandling af elevernes data.

Aftalen kan ses som et tegn på, at kommunerne er parate til at indføre teknologi, som passer til skolen. Skolelove og praksis har peget på markedsmulighederne: De mange læringsmål i 2013-skolereformens styring; fortsat gennemførelse af flere nationale og internationale elev-test og coronapandemiens nødvendige skolelukninger med hjemme-skærm-undervisning.

Det diskuteres jævnligt om disse initiativer modarbejder eller støtter det officielle formål for folkeskolens virksomhed, som er dannelse.

• folkeskolen
• skolestyrelsens historie
• lærerråd og pædagogisk råd