Stupa er et buddhistisk monument til opbevaring af relikvier, ofte med halvkugle-, klokke- eller kegleform.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet stupa kommer af sanskrit stūpa, som betyder 'tinde, top'; egentlig 'hårtot'.
Oprindelig var stupaer gravhøje for Buddhas og hans disciples jordiske rester. Senere kunne stupaen indeholde aflagte munkedragter, tiggerskåle eller hellige skrifter, dvs. objekter med tilknytning til buddhismen. De fulgte i kølvandet på buddhismens udbredelse fra Indien til Sri Lanka, hvor monumentet betegnes dagoba (dagaba), til Sydøstasien, over Centralasien, hvor den tibetanske form kaldes chorten, til Østasien, hvor den i Kina, Korea og Japan blev udformet som et tårn i flere etager, pagode.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.