stammehæk

Traditionen har været almindelig i danske havnebyer som i Rønne, Ærøskøbing, Ringkøbing og Mariager og siges at være kommet hertil med søfarende fra Nederlandene. De få reminiscenser af gamle stammehække i havnebyerne er en vigtig del af bevaringsværdige kulturmiljøer.

Ved bygningen Visdommens Kilde – Den Kgl. Danske Skole – på Torvet i Ærøskøbing blev der sidst i 1700-tallet plantet parklind, Tilia europaea. Visdommens Kilde blev fredet 1919, og rækken med de fire lindetræer nævnes i fredningsbeskrivelsen, men stammehækken er ikke en del af fredningen.

Stammehækken er imidlertid også meget udbredt i europæisk havekunst, såvel i store haver og parker som på pladser. Som beplantningselement har stammehækken den fordel, at den ikke optager ret megen plads, og samtidig er den er præcis og rammedannende og dermed rumskabende.

Stammehækken findes utallige velkendte, historiske steder, på pladser og i haveanlæg. Fx i Kongens Have i København, ved Gammel Holtegaard, på Domkirkepladsen i Viborg, i Paris ved Palais Royal, Tuilerierne og Place des Vosges, i Bruxelles ved Mont des Arts.

Havearkitekt G.N. Brandt, der i mange år var stadsgartner i Gentofte Kommune, anvendte ofte stammehækken som beplantningselement, idet den var helt i tråd med 1920’ernes nyklassicistiske havesyn. Det ses i flere af hans arbejder, fx foran Marienlyst Slot i Helsingør, på Ordrup Kirkegård, i Hellerup Strandpark, på torvet over for Gentofte Kirke og på veje i Gentofte Kommune.

G.N. Brandt benyttede også temaet i mange af de villahaver, han tegnede, og det ses stadig her og der. Ovenikøbet er det i de senere år blevet mere brugt, idet folk helst vil undgå indkig.

Begynder man først at kigge efter stammehække, vil man opdage, at de er benyttet virkelig mange steder og i ret forskellige sammenhænge, fx i det fredede haveanlæg på Bispebjerg Hospital, i Amaliehaven og ved indgangen til Sejs-Svejbæk Kirkegård nær Silkeborg.

Udover at man kan tildanne stammehække gennem årlig klipning til en kasseform, har man tidligere formet dem gennem sporebeskæring (knudebeskæring). Sporebeskæring vil sige, at man hver vinter skærer grenenes årsskud helt væk. De knudebeskårne træer får derved en særlig struktur, hvor grenene ender i knytnævelignende knuder. Træerne kommer i bladløs tilstand til at fremstå med en meget karakteristisk silhuet.

Fra planteskolen kan man købe træer, hvor kronen allerede er formet som en flad skærm. Grenene klippes og opbindes til bambuspinde, hvilket giver en espaliertræslignende form. Kronen kan fortsat holdes klippet ganske smal, hvilket ofte ses i Holland og Belgien, fx ved Onze-Lieve-Vrouwekerk i Brugge og ligeledes de to rækker lind – Krinsen – på Kongens Nytorv i København.

• have- og landskabsarkitektur
• have- og landskabsarkitektur i Danmark

• Hellerup Strandpark
• Ordrup Kirkegård
• Sejs-Svejbæk Kirkegård

• Visdommens Kilde, Den Kgl. Danske Skole, Ærøskøbing