stærstik

Stærstik er betegnelsen for tidligere tiders operative indgreb i øjets linse med det formål at reducere en synsnedsættelse relateret til grå stær (katarakt), som skyldes uklarhed i linsen.

Faktaboks

Etymologi: Kommer af starr, der kendes fra ældre nydansk og betyder 'stiv'

Stærstik blev også anvendt ved andre tilfælde af synshandicap, som fejlagtigt blev antaget at skyldes grå stær. Det er formentlig det ældste øjenkirurgiske indgreb, og det har været praktiseret siden oldtiden på forskellig vis.

En person, der udøvede indgrebet mod betaling blev i Danmark kaldt en "stærstikker". Det drejede sig om selvlærte og omrejsende behandlere. I løbet 1600- og 1700-tallet begyndte læger og kirurger at interessere sig for indgrebet og dets anvendelsesmuligheder indenfor behandling af øjensygdomme.

Stær

Ordet “stær” betød oprindeligt “stiv” og henviser til det “stive” eller “stirrende” blik, der kan ses hos nogle blinde. I den medicinske litteratur kunne man frem til omkring år 1900 læse om tre slags stær: grå, grøn og sort stær.

Pupillens farve

Farverne grå, grøn og sort stær hentyder til pupillens farve. Ved grå stær eller katarakt bliver linsen, der sidder lige bagved pupillen, grumset og uklar. I ekstreme tilfælde får den gennemsigtige linse en grå eller gråhvid farve, der også får pupillen (øjets åbning) til at fremstå grå. Ved grøn stær, der skyldes et forhøjet tryk i øjet, der beskadiger synsnerven, kan pupillen få et svagt grønligt eller blåligt skær. Sort stær var en uspecifik betegnelse for et stirrende blik, ledsaget af en normal sort pupil, altså blindhed eller svagsyn af mange forskellige årsager.

Selvom ordet "stær" således går igen i flere gamle øjensygdomsbetegnelser og refererer til "stirrende blik" pga. nedsat syn, er grå stær og grøn stær helt forskellige tilstande patogenetisk og patofysiologisk set.

Oldtiden

Stærstikket er beskrevet af den romerske læge Aulus Cornelius Celsus. Det er tillige beskrevet i det oldindiske kirurgiske kompendium Susruta Samhita. Sandsynligvis er det også det øjenkirurgiske indgreb, der hentydes til i Hammurapis lov og muligvis kendte egypterne også til indgrebet. I oldtiden blev der i Europa anvendt en metode, hvor de ikke fjernede den grumsede linse, men pressede den ned under øjets glaslegeme (corpus vitreum) med et spidst instrument.

I oldtidens Rom var man ikke klar over, hvad man foretog sig ved indgrebet. De havde dengang et mangelfuldt kendskab til øjets anatomi, og de antog, at der befandt sig en væske mellem linse og pupil. Grå stær blev antaget at skyldes, at væsken var stivnet, og ved et stærstik stak de hul på den stivnede væske, så den kunne flyde frit.

Det er uklart, om de indiske læger anvendte samme metode som romerne. Det fremgår af beskrivelsen, at stikket krævede stor behændighed og skulle udføres med højre hånd på venstre øje og venstre hånd på højre øje. Den indiske metode spredte sig på et tidspunkt til Kina, hvor den var i anvendelse i en længere periode.

Middelalder og renæssance

I middelalderen og renæssancen blev indgrebet hovedsageligt udført af omrejsende "stærstikkere", der slog en bod op på byernes markedspladser og tilbød behandling. Stærstikkere var altså en slags specialiserede "kloge mænd" og "kloge koner" i lighed med jordemødre, eller de engelske "bonesetters" og "truss-makers", der henholdsvis reponerede knoglebrud og fremstillede brokbind. Efter et stærstik skulle patienten ligge stille i et mørkt rum i ca. 24 timer for at undgå tilbagefald ved at linsen hoppede på plads igen. Det skete alligevel ofte, og infektioner i øjet efter operationen var ligeledes en hyppig komplikation. Af samme grund opholdt stærstikkere sig ofte kun 1-2 dage i en by, da de ønskede at slippe væk inden eventuelt utilfredse patienter vendte tilbage.

Stærstik havde også interesse blandt de barberer, der var oplærte i kirurgi og blandt læger. Det vides blandt andet, at den franske læge Guy de Chauliac (1298-1368), der var ansat ved universitetet i Montpellier under tiden foretog stæroperationer.

Stæroperationer overtages af lægevidenskaben

I perioden ca. 1650-1730 fik man bedre kendskab til øjets anatomi, og det stod efterhånden klart, at stærstikket i virkeligheden bestod i at skubbe linsen væk fra pupillen, nedad og bagud under glaslegemet. Ligeledes blev det opdaget, at synshandicappet skyldtes en ændring i linsens substanser, der gjorde den uklar.

Fjernelse af linsen

En ny og mere effektiv metode med ekstraktion, der er komplet fjernelse af linsen, blev gradvist udviklet og indført i 1700-tallet. Metoden blev beskrevet i 1753 af den franske læge Jacques Daviel (1696-1762) i hans berømte afhandling Sur une nouvelle méthode de guérir la cataracte par l'extraction du cristallin. En anden behandling, der fremkom i samme forbindelse, var iridotomi, som er fjernelse af regnbuehinden (iris). Det kunne kurere blindhed i de tilfælde, hvor betændelse i iris (iridocyclitis) var blevet så udtalt, at pupillen blev tillukket. Iridotomien blev beskrevet i 1728 af den engelske anatom og kirurg William Cheselden. Stæroperationen med fjernelse af linsen blev perfektioneret af den østrigske læge Georg Joseph Beer (1763-1821). Han udgav i 1792 lærebogen Lehre von den Augenkrankenheiten og i 1812 åbnede han en afdeling for øjensygdomme på Allgemeines Krankenhaus i Wien.

Kunstige linser

Fjernelse af linsen var den almindelige behandling af grå stær til langt op i 1900-tallet. Indgrebet betød som regel, at patienterne blev mere lysfølsomme og blev afhængige af mørke briller, især ved udendørs færdsel og i solskin. Det ændrede sig markant i 1967, da den amerikanske øjenlæge Charles Kelham fandt en metode til indsættelse af en kunstig linse.

Udviklingen i Danmark

Regimentskirurg Carl Christopher Withusen studerede øjenkirurgi hos Georg Joseph Beer i Wien. I 1810 foretog han i sit hjem i Lyngby den første stæroperation med ekstraktion af linsen. Withusen var også tilknyttet frimurerlogen Kjæden, der i 1811 tog initiativ til oprettelsen af et Blindeinstitut i København. I årene 1839-1851 foretog han 41 vederlagsfrie operationer i Blindeinstituttets lokaler. Ifølge hans egne oplysninger genvandt 30 af patienterne synet.

Stæroperationer i dag

I Danmark udføres der nu årligt ca. 70.000 operationer for grå stær, og det er således langt den hyppigste operation i sundhedsvæsenet. Alvorlige komplikationer er sjældne, og ofte mefører operationen en væsentlig bedring af livskvaliteten for patienten. Ikke desto mindre er det et faktum, at mange mennesker i fattige udviklingslande ikke har adgang til denne forholdsvis enkle og ufarlige øjenoperation, og på verdensplan er grå stær fortsat den mest almindelige årsag til blindhed.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Medicinens historie

Jesper From

Lektor og speciallæge, Frederiksberg Hospital