I Italien tales foruden italiensk ca. 15 andre sprog, der er fordelt på ca. 5 % af befolkningen. Den største minoritet udgøres af sardisk, der tales af 1,5 millioner mennesker, helt overvejende på Sardinien. I Alto Adige (Sydtyrol) har 62 % af befolkningen tysk som hovedsprog. I Valle d'Aosta tales frankoprovencalsk.

I øvrigt findes bl.a. minoriteter, der taler rætoromansk (ladin og friulsk) samt dialekter af albansk, slovensk, kroatisk, græsk og catalansk.

Den italienske forfatning foreskriver beskyttelse af sproglige minoriteter; den praktiseres dog forskelligt fra region til region.

Læs mere i Lex