smerte

Smerte er en kropslig oplevelse, som er forbundet med ubehag. Smerte er en meget kompleks oplevelse, da den påvirkes af en lang række faktorer, hvoraf mange fortsat er ukendte.

Påvirkninger af oplevelsen af smerte

Smerte kan bl.a. påvirkes af forventninger til oplevelsen af smerte, af erfaringer med tilsvarende oplevelser, af situationen man befinder sig i, af genetiske og kulturelle faktorer og af de tanker, som man gør sig, f.eks. bekymringer. Det kan derfor være svært at vide præcis, hvorfor nogle mennesker har ondt. Men fordi smerte er en oplevelse, betyder det også, at andre personer ikke behøver at kunne forstå eller se en årsag til smerten, for at den er rigtig: Smerte er altid til stede, hvis en person angiver det eller – i tilfælde af at de ikke kan fortælle det selv – udviser adfærd, som indikerer, at de har ondt.

Definitionen på smerte

I 2020 udkom den nyeste definition af begrebet smerte fra International Association for the Study of Pain (IASP). Definitionen lyder (oversat til dansk) “En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som minder om, oplevelsen af aktuel eller potentiel vævsskade.”

Arbejdsgruppen bag definitionen tilføjer seks noter:

Smerte er altid en subjektiv oplevelse, som påvirkes i varierende grad af biologiske, psykologiske og sociale faktorer
Smerte og nociception er forskellige fænomener. Smerte kan ikke antages alene på grund af aktivitet i sensoriske nerveceller
Individer lærer konceptet smerte gennem deres erfaringer i livet
Hvis en person angiver at opleve smerte, skal dette respekteres
Selvom smerte sædvanligvis er adaptiv, kan det godt påvirke funktioner samt socialt og psykologisk velbefindende
Selvrapportering (verbalt udtryk for smerte) er kun én af mange måder, man kan udtrykke smerte på. Blot fordi et menneske eller andet dyr ikke kan udtrykke smerte, udelukker det ikke, at der er en smerteoplevelse.

Forskning i smertemekanismer

Smerteforskningen har i mange år forsøgt at forstå hvilke dele af nervesystemet, der kan behandles for at hjælpe mennesker med smerte. Grundtanken er at identificere smertemekanismer og udvikle behandling rettet specifikt mod disse. Den første smertemekanisme (mekanistiske beskrivelse), som blev beskrevet var neuropatiske smerter, som også kaldes nervesmerter. Antagelsen er, at disse smerter er væsentligt forskellige fra andre smerter, og at de deler en eller flere fælles mekanismer. Kort tid efter man identificerede de neuropatiske smerter, blev nociceptive smerter også beskrevet. Herefter gik der mange år før den tredje mekanistiske beskrivelse (nociplastiske smerter) blev accepteret på verdensplan.

Smertemekanismer

Der findes forskellige mekanismer bag smertetyperne.

Nociceptive smerter

Nociceptive smerter er smerter fra knogler, muskler, led eller hud, og disse smerter er ofte nemme for en person at identificere, eksempelvis hvis der er slidgigt i en hofte. Nociceptive smerter er oftest forbigående.

Nociceptive smerter er typisk forbundet med akut opståede smerter, hvor der findes en udløsende faktor. Det skyldes, at smerten i høj grad kan forklares med at nogle særlige nerveceller, kaldet nociceptive neuroner, bliver påvirkede. De nociceptive neuroner findes overalt i kroppen og aktiveres, når kroppen udsættes for kemiske, termiske eller mekaniske stimuli.

Hvis der er sket skade på knogler, sener, muskler, ledbånd mv. frigives nogle kemiske stoffer, og denne reaktion kaldes inflammation. De kemiske stoffer leder til ændringer inden de nociceptive neuroner, så de reagerer kraftigere og hurtigere end normalt (kaldet sensibilisering). Konsekvensen er, at vi oplever, at f.eks. bevægelser, som ikke tidligere gjorde ondt, nu kan lede til intens smerte. Ændringerne kan også betyde, at der kan opstå smerte i hvile. Ud over akutte skader kan sygdomme, f.eks. visse gigtsygdomme, give anledning til de samme ændringer i nervecellerne.

Nociceptive smerter forbindes altså med akut opstået smerte, som varer under tre måneder, eller sygdom. De nociceptive smerterne forsvinder typisk igen, når skaden er helet, eller hvis sygdommen er under kontrol.

Neuropatiske smerter

Neuropatiske smerter, også kaldet nervesmerter, opstår efter skade på eller sygdom i nerveceller. Disse kan bl.a. opstå efter kirurgi, efter infektioner eller som konsekvens af sygdomme. Neuropatiske smerter er ofte vedvarende, i modsætning til de nociceptive smerter, som er forbigående.

Det anslås, at det er ca. 20 % af alle nerveskader, som leder til neuropatiske smerter. Neuropatiske smerter forbindes med forandringer i selve nervecellen, i nervesystemet generelt og i nervesystemets kommunikation med immunforsvaret.

Nociplastiske smerter

Nociplastiske smerter relativt ubeskrevede i forskningen – i modsætning til de nociceptive og neuropatiske smerter. Nociplastiske smerter beskriver forandringer i det centrale nervesystem og i immunforsvaret, som ikke kan måles/vises med scanninger og blodprøver. Forskningen kan endnu ikke finde/vise specifikke forandringer, som adskiller nociplastiske smerter fra de to andre mekanistiske beskrivelser. Det skyldes i høj grad at de metoder, der i dag er til rådighed, men der er konsensus om at nociplastiske smerter kan forklare kliniske smerter, som de to andre ikke kan. Uspecifikke rygsmerter og fibromyalgi er eksempler på smerter, der ikke kan forklares med nociceptive eller neuropatiske smerter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Smerteoplevelse

Morten Høgh

Lektor, PhD, Aalborg Universitet