skoleledelse

Skolelederen har i folkeskolen ansvar for den administrative og pædagogiske ledelse af skolen over for politiske og administrative myndigheder og skal sikre skolens tilfredsstillende drift, herunder inspirere til pædagogisk udvikling.

Skolelederen har ansvaret for arbejdets fordeling mellem de ansatte og for alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, bl.a. henvisning til specialundervisning, iværksættelse af disciplinære sanktioner, foranstaltninger mod forsømmelser samt optagelse af elever i børnehaveklasse og 1. klasse og af børn fra andre skoledistrikter.

Skolelederen er sekretær for skolebestyrelsen og skal udarbejde forslag til bestyrelsens godkendelse af principper for skolens drift samt skolens budget. Det er skolelederens pligt at omsætte skolebestyrelsens beslutninger i praksis, medmindre de er ulovlige eller ligger uden for dens kompetence.

Skolens leder udfører sin virksomhed i samarbejde med elever, forældre og ansatte. Samarbejdsforpligtelsen med medarbejdergruppen gælder både i forhold til den enkelte ansatte, til pædagogisk råd og til samarbejdsudvalget.

Skoleledelse er et relativt nyt element i lovgivningen om folkeskolen. I 1975-loven nævnes skolelederen ikke, men med ændringerne i Styrelsesloven i 1989 fik lederen større ansvar og kompetence på en række områder, fx med hensyn til arbejdets fordeling mellem de ansatte. Denne styrkelse skete, samtidig med at skolenævnene blev nedlagt, og skolebestyrelser blev oprettet på alle skoler. Det hang sammen med at lærergruppens kompetence blev rent rådgivende, jf. afskaffelsen af lærerråd og fælleslærerråd til fordel for pædagogisk råd.

I 1993 og alle senere love blev skoleledelsen nævnt mange gange i forbindelse med mange aktiviteter og forpligtelser i skolen. Det handlede både om skolens relationer til omverdenen, forældre og lokalsamfund. Det handlede om skolen som kultur og organisation, lærersamarbejde og lærerkvalificering og skolens administration bredt. Også ansvaret for undervisningen og elevernes læring kom med som en del af styringen af skolen. Dermed kom skoleledelsen ind i den internationale udvikling hen imod en nyliberal tænkning (New Public Management), som den offentlige sektor igangsatte i begyndelsen af 1980'erne, sådan som man fx kan se det i OECD’s årlige rapport: Education at a Glance eller Improving School Leadership fra 2008.

Der er mange opfattelser af, hvilke værdier ledelsen skal fungere efter.

Der er fx en del teorier, som tager udgangspunkt i, at skoler er offentlige og politiske organisationer, og at de derfor må ledes effektivt og med fokus på måling af elevernes udbytte af undervisningen. Det kan fx være effektiv ledelse, succesfuld ledelse, databaseret ledelse eller kvalitetsledelse.

Ved siden af og i konkurrence med disse ledelsesopfattelser er der teorier, som går ud fra, at skolen er en demokratisk dannelsesinstitution, som skoleledelsen må lede ud fra pædagogiske, etiske, demokratiske undervisnings- og læringsprincipper.

• skoleforsøg
• skole generelt