skolefag

Skoleskemaer

Det øverste af de to skoleskemaer er håndtegnet i begyndelsen af 1900-tallet af lærerinde Margrete Lønborg Jensen, Zahles Skole, mens det nederste stammer fra Søndermarkskolen i Billund 1999/2000. Der er i den forløbne tid sket en række ændringer i skolens fag og praksis: Med 1975-loven blev faget skrivning fx en del af dansk. Bag betegnelsen værksted gemmer sig fag som geografi, naturhistorie og biologi, og andre fag og emner er kommet til, fx engelsk og bibliotekskundskab. Også opdelingen af dagen har ændret sig: fra fem lektioner, adskilt af frikvarterer, til tre blokke af hver to moduler. Undervisningstidens omfang er omtrent uændret, idet lørdagsundervisningen bortfaldt i 1969-1970, og lektionslængden blev reduceret fra 50 minutter til 45 i 1973.

Skoleskemaer
Af .
Licens: Begrænset anvendelse

Fagene i skolen er et afgrænset lærestof, der er tilrettelagt specielt med henblik på undervisning, uanset om det drejer sig om oprindelige videnskabsfag eller håndværksfag. Fagene i en skoleform benævnes samlet en fagplan. Skolens fagkreds har sit udspring i middelalderens fagplan, artes liberales; se dannelse, de frie kunster og pædagogik.

Den videnskabsorienterede læreplan

Bispe- og provstevisitatser i kirker og skoler var før 1933 højtidelige begivenheder i sognets liv. Præst og degn ønskede sig smukke skudsmål i indberetningerne til ministeriet. Set på afstand kunne overhøring af børnene — og af degnen — nok kalde på smilet, jf. denne tegning fra det københavnske vittighedsblad Punch, 1879, hvor præsten spørger: Naa, min Dreng! Hvorfra kommer saa alle vore onde Tanker og Begjæringer, og drengen, der misforstår lærerens forsøg på at hjælpe, svarer: Fra Degnen!

.
Licens: Begrænset anvendelse

I moderne tid har en videnskabelig synsvinkel i stigende grad domineret fagplanen. En foreløbig kulmination blev nået i 1970'erne med den i USA udviklede videnskabsorienterede læreplan, som på mange måder kan ses som et forstadium til den udbytteorienterede skole, som Folkeskolereformen på mange måder grundlagde (Skoleloven af 2013). Erfaringerne herfra viste dog, at en ensidig intellektualisering af fagplanen ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser børns behov for kropslig udfoldelse og emotionel udvikling. Der synes med andre ord at være udviklingsbestemte grænser for, hvor ensidig og hvor intellektualiseret en fagplan må være, især i den grundlæggende skolegang.

Enkeltfags tilrettelæggelse

Det er således alment accepteret, at en tilrettelæggelse af lærestoffet i de enkelte fag med vægt på det centrale, hvad angår indhold og metoder, og på fagets relevans i forhold til samfundets behov har større mulighed for at føre den lærende frem mod indsigt. Det er bl.a. tanker af denne art, der ligger til grund for det "eksemplariske princip" for udvælgelse af fag og stof i skolens undervisning.

Principielle overvejelser over arten og antallet af fag i en given skoleform er et spørgsmål om fagplanteori, men konkrete beslutninger tages i praksis oftest politisk. Undervisningen i almene uddannelser har både et kvalificerende og et dannende sigte. Derfor skal fagene opfylde begge krav. De enkelte fag er som regel et resultat af tradition og historie frem for pædagogiske overvejelser, men alligevel en uundværlig del af fremtidens uddannelsesmæssige bagage.

I folkeskoleloven af 2024 er skolefag klassificeret i 3 fagblokke:

  1. Humanistiske fag: dansk (alle klassetrin), engelsk (1.-9. klassetrin), kristendomskundskab (alle klassetrin undtagen konfirmationstrinnet), historie (3.-9. klassetrin), tysk eller fransk (5. -9. klassetrin), samfundsfag (8. og 9. klassetrin).
  2. Praktisk/musiske fag: idræt (alle klassetrin), musik (1.-6. klassetrin), billedkunst (1.-6. klassetrin), håndværk og design (3. – 6. klassetrin) madkundskab (5. og 6. klassetrin).
  3. Naturfag: matematik (alle klassetrin), natur/teknologi (1.-6. klassetrin), fysik/kemi (7.- 9. klassetrin), geografi (7.-9. klassetrin), biologi (7.-9. klassetrin).

Undertiden udskilles de basale fag, læsning, skrivning og regning, som en særlig gruppe, på engelsk betegnet The Three R's for Reading, wRiting, aRithmetic.

Netop denne faggruppe, der ofte inddrages som et af de væsentlige punkter, når man drøfter kvalitet i skolens undervisning, stod derfor centralt i den kvalitetsdebat, som under slagordet "Back to Basics" i USA og Storbritannien fulgte i kølvandet på rapporten A Nation at Risk (1983).

Tværfaglighed og tværgående emner

Fra begyndelsen af 1900-tallet voksede kritikken af selve fagplansprincippet, især fra reformpædagogisk hold og fx fremført af John Dewey. Fagplanen blev anklaget for at opsplitte barnets oplevelse af sammenhæng og helhed, og kritikerne fremførte at undervisningen snarere burde bygge på barnets psykologiske erfaringsverden, dets behov og interesser.

I forbindelse med folkeskoleloven af 2013 brugte man begrebet tværfaglighed til at udvikle 3 tværgående temaer i De Fælles Mål, der skal medtænkes i alle de obligatoriske fag. Det drejer sig om it og medier, sproglig udvikling og endelig innovation og entreprenørskab.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Skolefag

Lejf Moos
Lektor emeritus

Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet