skolebestyrelse

Skolebestyrelsen består af fem til syv repræsentanter for forældrene, valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over de børn, som er indskrevet i skolen. Hertil kommer to repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere samt to repræsentanter for eleverne, valgt af og blandt skolens elever. Alle disse medlemmer har stemmeret. Skolens leder og dennes stedfortræder er sekretær for bestyrelsen og har ikke stemmeret. Hvis skolebestyrelsen ønsker det, kan kommunalbestyrelsen tilforordne et af sine medlemmer uden stemmeret. Valgperioden for forældrene og den tilforordnede er fire år og for de øvrige repræsentanter et år.

Skolebestyrelsen er tænkt som et vigtigt led i styringen og de demokratiske forbindelser på linje med de nationale og kommunale relationer mellem valgte og ansatte aktører, hvor kommunalbestyrelsen har de demokratiske forpligtelser og forvaltningen har de professionelle og faglige opgaver.

Etableringen af skolebestyrelserne skete sammen med nedlæggelse af de pædagogiske råd, hvor lærerne havde en ret til at vejlede skolens ledelse. I stedet har lærerne nu samarbejdsudvalget, hvor arbejdsgiver- og personaleorganisationer kunne aftale personalets arbejdsforhold.

Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre, og skolebestyrelsen kan ikke selv beslutte, at møderne skal være åbne. Heraf følger, at det enkelte medlem ikke må referere, hvad andre medlemmer har sagt på et møde, og at man frit kan omtale sin egen opfattelse af en given sag, medmindre der er tale om fortrolige oplysninger. Også elevrepræsentanterne er omfattet af tavshedspligten.

Skolebestyrelsen udstikker retningslinjer for og fører tilsyn med den enkelte skoles virksomhed inden for de rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen og med ansvar overfor denne. Den har desuden kompetence til at fastsætte principper for hele skolens virksomhed, godkender budget og undervisningsmidler, fastsætter ordensregler og er i et vist omfang involveret i ansættelse og afskedigelse af lærere og ledere.

En skolebestyrelse kan ikke omgøre en skoleleders beslutninger, men den kan gennem principper sikre en ændret fremtidig praksis, bl.a. ved at fastsætte retningslinjer for såvel pædagogiske som økonomiske områder, dog således at der er reelle handlemuligheder for skolelederen.

Spørgsmålet om skolebestyrelsens reelle indflydelse er omdiskuteret.

• skole
• folkeskolen
• styring af folkeskolen