En skole er en institution, der danner ramme om formidling af kundskaber, normer og færdigheder fra lærer til elev og om relationerne mellem lærer og elev. I videre betydning bruges benævnelsen om forskellige retninger (skoler) inden for bl.a. videnskab, filosofi, billedkunst og musik.
Selvom begrebet skole principielt omfatter ethvert organ, der varetager uddannelse, anvendes betegnelsen oftest alene om den grundlæggende del af skolen til forskel fra ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Skolens virksomhed har i undervisningssammenhæng altid været forberedelse til at bestride nødvendige samfundsopgaver. Folkeskolens formål er at give eleverne kundskaber og færdigheder; skolen skal give almindelig og alsidig oplysning, så eleverne dannes til ansvarlige mennesker, der kan og vil påtage sig et medansvar for samfundets kulturelle og politiske opgaver.
Uddannelsessystemet opdeles ofte i primære (grundskole), sekundære (ungdomsuddannelser) og tertiære (videregående) uddannelser og sammenhænge mellem dem. Desuden opdeles systemet ofte i offentlige og frie skoler.
Først indenfor de sidste 200-300 år har skoleområdet fået særlige love. Vigtige elementer af lovgivningen var indførelsen af undervisningspligten og reguleringen af forholdet mellem statsmagten og forældreretten.
Friskoler er private institutioner, som tilbyder undervisning med udgangspunkt i ideologiske, religiøse eller pædagogiske principper. I Danmark er der en lang tradition for frie grundskoler, som modtager offentlige tilskud, og hvis undervisning står mål med folkeskolens. En del af de frie skoler er religiøse skoler, som fungerer indenfor friskolelovgivningen.
Skoleforsøg er større, samlede bestræbelser på en skole eller i et skolevæsen for at gennemføre principielle og systematiske ændringer af undervisningen eller af dens organisation. Udtrykket bruges især om de udviklingsbestræbelser, der fandt sted fra 1920'erne til begyndelsen af 1970'erne. Derefter er betegnelsen blevet erstattet af begreberne pædagogisk udviklingsarbejde og skoleudvikling.
Skole er både en organisation for undervisning og de bygninger, som organisationen opererer i. Bygningen og indretningen af skolerne har udviklet sig i samspil med samfundets arkitektoniske normer.
Fagene i skolen er et afgrænset lærestof, der er tilrettelagt specielt med henblik på undervisning, uanset om det drejer sig om oprindelige videnskabsfag eller håndværksfag. Didaktiske modeller peger på undervisningens samspil mellem lærer, elev og fag.
Disse tre temaer er vigtige aspekter af undervisningen, idet de udvikler den såkaldte normalundervisning til at være nyttig for alle elever.
Skolebøger stilles gratis til rådighed for alle elever. Valget af skolebøger og digitale redskaber foretages lokalt af lærere, i folkeskolen principielt med skolebestyrelsens godkendelse.
Tæt sammenvævet med undervisningens og læringens faglige aspekter er de sociale aspekter af relationerne i skolen og klasserne. Elevernes motivation og muligheder for tilstedeværelse i undervisningen bliver i nogle tilfælde anfægtet ved elevernes fravær. Her inddrages forældrene i samtalerne.
Styringen af skolerne udøves af myndigheder med beslutningskompetence inden for forvaltning af uddannelsesforhold, som den fx ses op igennem skolestyrelsens historie. Tilsynsbegrebet dækker på skoleområdet som i andre sektorer kontrol med legalitet, rationalitet og rimelighed i forvaltningen.
Skolestyringen bevæger sig i spændingsfelterne mellem centrale og decentrale myndigheder og skoler. Staten og kommunerne har muligheder og redskaber til at styre skolerne. Vigtige redskaber er de nationale test.
I et demokratisk samfund er det vigtigt, at forældrene har mulighed for indflydelse på deres barns skolegang, både formelt gennem valgte organer og mere uformelt i form af kontakt med barnets lærere. Alle skolens parter tillægger derfor forældreindflydelse væsentlig betydning for den enkelte elevs udbytte af især den grundlæggende skolegang.
Et led i skolestyrelsen er de enkelte skolers skolebestyrelser, som giver forældrene indflydelse på skolens virksomhed.
En faktor af stor betydning for skolens virksomhed er skoleledelsens funktion, som ved enhver selvstændig folkeskole varetages af en skoleleder eller skoleinspektør samt af hans eller hendes stedfortræder, der kan være viceskoleinspektør eller afdelingsleder. Lærernes kollektive medindflydelse, positioner og råderum er ændret betydeligt over de sidste 100 år.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.