Svineudskæringer

Skinke er en udskæring fra svinets lår mellem knæ og hofteben; en skinke vejer 4-10 kg. Bov er en tilsvarende mindre udskæring fra svinets forende.

Fersk og saltet skinke

Lufttørrede rå skinker.

.

I fersk tilstand helsteges skinke med eller uden svær og ben. Saltet, sprængt og røget skinke kommer i handelen hele med ben eller kort- eller langskårne. De opskårne skinker rulles og snøres med garn eller holdes sammen af et net.

Wiltshire-skinke fremstilles ved kummesaltning på samme måde som traditionel bacon.

Dåseskinke

Kogt skinke saltet med nitritsalt svarende til 60 mg NaN02/kg produkt sælges i vakuumpakkede skiver. I skinken dannes nitrosylmyoglobin, der er lysfølsomt. Skiver af nitritsaltet skinke lufttæt pakket med 0,5% O2 i en supermarkedskøledisk til venstre udsat for belysning fra lysstofrør, og til højre beskyttet mod lys. Lyserødt nitrosylmyoglobin fotooxideres til brunt metmyoglobin. Farven af parmaskinke er ikke på samme måde lysfølsomt.
Jern i de lysfølsomme myoglobiner erstattes i skinkemusklen i parmaskinker af zink under den lange tørring og modningsproces og danner zink-protoporphyrin, der ikke beskadiges af lys. Skinkens muskler har et naturligt højt indhold af zink.

Dåseskinker er udskæringer af skinker kogt i dåser efter multistiksaltning med lage med nitritsalt. Under varmebehandling i dåsen reagerer nitrit med kødets myoglobin, og dåseskinker bliver lyserøde af nitrosylmyoglobin.

Traditionelt steriliseres danske skinker i pæreformede dåser til eksport. Et tilsvarende steriliseret dåseprodukt fremstilles af bov.

Pasteuriserede kølevarer fremstilles ved lavere temperatur i typisk firkantede dåser eller forme, og det lyserøde produkt udskæres efter åbning til skiver til brug i sandwich.

Produkter fremstillet af fars, småkød eller blandinger heraf varmebehandlet i dåse efter nitritsaltning omtales ofte som forloren skinke. Et amerikansk produkt af denne type er et internationalt varemærke under navnet Spam.

Rå skinke

Landskinke er en ældre dansk betegnelse for en røget skinke, der er saltet, tørret og modnet i længere tid, og som opbevares og spises rå.

Tørsaltningen og røgningen foretages på mangfoldige måder i forskellige lande afhængigt af, hvad skinken skal bruges til og efter lokal praksis. Produkterne optræder under forskellige navne.

Under tørringen er det vigtigt, at produktets vandaktivitet hurtigt mindskes for at forhindre fordærv. Det skete traditionelt ved ophængning af skinker efter saltning på tørrelofter hos svineavlerne eller i deciderede tørretårne.

Kendte internationale skinkenavne

Blandt de røgede specialiteter, som har vundet international udbredelse, er Prager-, Smithfield-, Westphal- og York-skinker.

Saltede og tørrede skinker af internationalt ry er Bayonne-, Parma-, San Daniele- og Serrano-skinker. Af de franske skinker er kun skinker fra Savoyen røgede. Danske røgede bayonneskinker er således fejlbenævnte.

Parmaskinker fra Italien og enkelte Serrano-skinker fra Spanien fremstilles uden anvendelse af nitrit. Pigmentet i disse skinker er ikke nitrosylmyoglobin, men derimod myoglobin, hvor jern er erstattet af zink under den langvarige tørring og modning af produktet. De røde jernholdige myoglobiner omdannes i disse produkter til zink-protoporphyrin. Skinkemusklerne har et højt naturligt indhold af zink.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig