Sekularfest, (lat. ludi saeculares, 2. ord afledn. af lat. saeculum 'tidsalder', her forstået som 'det længste tidsrum, et menneske kan leve'), romersk sonings- og fornyelsesfest, if. traditionen indført i 249 f.Kr. under 1. Puniske Krig, efter at De Sibyllinske Bøger (se Sibylle) var konsulteret. Sekularfesten fejredes i republikken med 100-110 års mellemrum, i kejsertiden noget hyppigere.

De berømteste ludi saeculares blev afholdt af Augustus i 17 f.Kr., de tre første dage af juni, udødeliggjort i Horats' kantate carmen saeculare, som indvarsler den nye, augustæiske tidsalder: "Guder, giv ungt folk rene, rette sæder! ...".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig