sankthansorme

Sankthansormen er en brunlig bille med udpræget kønsdimorfi, dvs. at der er markant forskel på hannens og hunnens udseende. Hannen, der er ca. 11-12 mm lang, har veludviklede vinger, flyver godt og har store øjne. Hunnen, som er 16-18 mm lang, mangler flyvevinger, og dækvingerne er også helt forsvundne eller reducerede til et par små stumper; øjnene er små. Hunnen af sankthansormen ligner dermed meget larven og opholder sig som denne på jorden eller i lav vegetation, hvor den afslører sig, når den om aftenen sidder og lyser; et fænomen, som kaldes bioluminescens.

Parring og æglægning foregår i juni-juli. Udviklingen fra æg til voksen varer normalt 2 år.

Sankthansormen lever på enge og i lysåbne skove, både på fugtig og halvtør bund. Den indtager kun føde i larvestadiet; føden består udelukkende af snegle, både nøgne og skalbærende. Arten er ret almindelig i det meste af landet, og den er vidt udbredt i Europa.

Som navnet antyder, er lille sankthansorm væsentlig mindre end sankthansormen og bliver kun ca. 0,5-1 cm lang. Den er brunsort, og begge køn mangler eller har stærkt reducerede vinger; de er derfor ikke i stand til at flyve. Arten er overvejende dagaktiv, og hannerne tiltrækkes af hunnerne ved hjælp af et feromon, ikke ved hjælp af lys. Føden består af regnorme.

Arten forekommer især på fugtig, skygget skov- og mosebund, sjældnere på mere tørt græsland. Den er mindre hyppig end sankthansormen og har en knap så stor europæisk udbredelse.

• biller
• ildfluer
• bioluminescens
• feromoner