Sambarhjorte
Java-sambar græsser på øen Rinca i Indonesien. Bemærk, at geviret endnu er dækket af bast.

Sambarhjorte er en slægt af asiatiske hjorte. De fire arter omfatter bl.a. stor sambar, som er en af de største og mest vidt udbredte hjorte, samt to ø-dværgformer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sambar kommer via engelsk fra hindi sāmbar, af sanskrit śambara.
Også kendt som

Rusa (slægt)

Sambarhjortenes slægtskab

Sambarhjorte tilhører de egentlige hjorte (familien Cervidae). Nærmere bestemt hører de til i stammen Cervini, hvor man også finder de fleste andre eurasiske hjorte som kronhjort, dådyr og axishjorte.

De fire arter af sambarhjorte er vist nedenfor med deres vægt i parentes:

  • plettet dværgsambar (Rusa alfredi) (40 kg)
  • brun dværgsambar (Rusa marianna) (40-60 kg)
  • java-sambar (Rusa timorensis) (50-135 kg)
  • stor sambar (Rusa unicolor) (90-350 kg).

Beskrivelse

Sambarhjorte
Stor sambar i nationalparken Ranthambore i Rajasthan, Indien. Med en vægt på op til 350 kg hører stor sambar til de allerstørste hjorte.

Stor sambar er på størrelse med en kronhjort, og blandt hjortene overgås de to i størrelse kun af elgen og wapitien. Begge køn af stor sambar har manke på halsen. Voksne hanner er typisk seksendere (dvs. de har tre sprosser på hver stang), men geviret er langt og kraftigt. Den normale gevirlængde er 70-100 cm, men rekorden er helt oppe på 128 cm. Begge køn har et unikt nøgent område på halsen, på engelsk kaldet for "sore spot", der tilsyneladende tjener et formål som kirtel i brunsttiden.

Java-sambar er en mellemstor sambarhjort af nogenlunde størrelse som et dådyr. Hos java-sambar har kun hannerne manke på halsen.

De to dværgsambarer betragtes som ø-dværgformer af stor sambar. De er væsentlig mindre og har beskedne gevirer på 20-40 centimeters længde. Modsat de to større arter har de ikke manke. Plettet dværgsambarhjort har hvide og beige pletter.

Med undtagelse af plettet dværgsambarhjort er sambarhjortenes unger ikke plettede.

Udbredelse og levested

Stor sambar har en af de største udbredelser af alle hjorte; den findes fra Indien til Taiwan, Sumatra og Borneo og fra 0 til 3.900 meter over havets overflade. Den har også tilpasset sig flere naturtyper end noget andet asiatisk hovdyr. Således findes den i række forskellige skovtyper inklusive tropisk regnskov og tørskov samt nåle- og egeskove i udløberne af Himalaya såvel som i vådområder. Om vinteren kan den færdes i snedækkede bjergområder i Kina. Man ser den tit gå ud i vandet i floder og lignende for at fouragere.

De tre øvrige medlemmer af slægten lever på øer: java-sambar på Java og de to dværgsambarer på Filippinerne.

Java-sambars foretrukne levested er græssletter, men den findes også i skov, buskads og vådområder. Plettet dværgsambar er i dag begrænset til dipterocarpskov på stejle skråninger. Brun dværgsambar lever i skov i op til 2.900 meters højde; den fouragerer især i skovkanter og lysninger.

Føde

Stor sambar kan skifte mellem at være græsser og browser (dvs. æde planter, der ikke er græs) alt afhængig af fødeudbuddet i løbet af året og fra område til område. I Indien alene har man registreret 130-180 plantearter i stor sambars kost. Denne tilpasningsdygtighed er en del af nøglen til, at arten er så vidt udbredt.

De resterende tre arter æder en blanding af blade, knopper, frugter, urter og frisk græs.

Social adfærd

Den sociale grundenhed for stor sambar er små familiegrupper, der ofte omfatter en voksen hun, hendes seneste unge og en hununge fra året før. Voksne hanner lever for det meste alene, men i forbindelse med brunsten kan grupper af hanner slutte sig til hungrupper. Større midlertidige grupperinger af stor sambar kan forekomme, fx på gode græsgange eller nær vand.

Java-sambar kan danne flokke på op til 25 individer. Uden for parringstiden lever hunner og hanner adskilt.

Plettet dværgsambar er meget lidt social, en typisk adfærd blandt skovlevende hovdyr. Hunner lever med deres unger, mens voksne hanner mest lever alene. Hos brun dværgsambar kan hunnerne i parringstiden danne grupper på op til otte individer; hannerne lever typisk alene.

Forplantning

Sambarhjorte har ikke en kort, koncentreret brunstperiode, som det kendes fra hjorte i tempererede områder. Stor sambar kan derimod yngle mindst syv måneder om året, mens brun dværgsambar kan yngle 5 måneder om året. Java-sambar og plettet dværgsambar kan yngle året rundt.

Hanner af stor sambar danner ikke harem i yngletiden. I stedes samles blandede flokke af hanner og hunner, og i disse etablerer hannerne en rangorden, der er afgørende for, hvem der får flest parringer.

Sambarhunner går drægtige i ca. 240-260 dage og får én unge ad gangen.

Selv om ungen af stor sambar forbliver gemt i vegetation i de første tre måneders tid, er den ikke plettet, som det ses hos andre hjorte med samme adfærd.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig