En saiga ved et vandhul i Stepnoi Sanctuary, Astrakhan Oblast, Rusland.
Saigaen er en nomadisk antilope, der lever på stepper og i halvørkner i Centralasien. Den er letgenkendelig på sin store næse, der fungerer som både "klimaanlæg" og støvfilter.
Saiga tatarica
Saigaen tilhører de skedehornede hovdyr (familien Bovidae) inden for drøvtyggerne (underordenen Ruminantia) og de parrettåede hovdyr (ordenen Artiodactyla).
Opfattelsen af saigaens slægtskab har ændret sig mange gange gennem historien. Ifølge en undersøgelse fra 2021 er saigaen nærmest beslægtet med de egentlige gazeller, hjorteantilope, gerenuk og dibatag.
Hannerne vejer 33-51 kg, mens hunnerne er mindre med en vægt på 21-41 kg. De har en skulderhøjde på 57-79 cm. Det er kun hannen, som har horn. Hornene bliver 28-38 cm lange. Om vinteren får de en usædvanlig tyk pels.
Begge køn har en enorm næse. Den fungerer som et avanceret klimaanlæg, der både kan sænke kropstemperaturen om sommeren og holde på varmen om vinteren. Desuden er næsen et støvfilter, hvilket saigaerne har særlig glæde af på deres lange vandringer over tørre sletter, hvor de sparker skyer af støv op.
Saigaer kan løbe 70-80 km/t.
Saigaen lever på sletter og i halvørkner i Kasakhstan, Mongoliet, Rusland og Usbekistan. Den største bestand findes i Kasakhstan.
Saigaer lever især af græs og urter. Man har registreret ca. forskellige 100 plantearter i kosten.
Som det er typisk for antiloper, er saigaen en drøvtygger med fire mavekamre.
Saigaer lever i flokke på op til flere tusinde individer. De foretager lange årlige vandringer mellem sommer- og vintergange.
I brunsttiden samler dominerende hanner harem, som normalt indeholder 5-10 hunner, men i særlige tilfælde kan tælle helt op til 40-50 hunner. I denne periode æder haremhannerne ikke og kan tabe 1/3 af deres vægt; det øger efterfølgende deres dødelighed betydeligt.
Saigaen går drægtig i ca. 5 måneder. Den får 1-3 unger pr. kuld, ofte tvillinger.
Sygdomsudbrud har betydet, at saigabestanden har gennemgået voldsomme svingninger. Siden 2010 har fire epidemier ført til massedød blandt saigaerne. Det værste udbrud var i maj 2015, hvor over 200.000 saigaer døde på blot tre uger. For tiden er bestanden dog i fremgang.
En anden trussel mod saigaen er illegal jagt. Særlig efterstræbte er hannernes horn, der bl.a. bruges i traditionel kinesisk medicin.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.