rynker

Fotoaldring er hudforandringer, der skyldes solens skadelige virkning på huden. Solen er den helt dominerende faktor for udvikling af rynker i ansigtet. Vigtigst for rynkedannelsen er det langbølgede ultraviolette lys (UVA), som trænger dybest ned i huden og påvirker bindevævet i læderhuden. De solinducerede forandringer i læderhuden karakteriseres af et reduceret antal fibroblaster, svind af kollagene fibre og en øget mængde defekte elastiske fibre. Klinisk fremstår huden som fortykket og uelastisk. Hos personer, der har været meget eksponeret for sol, vil rynkerne kun være én af flere typer hudforandringer forårsaget af solen.

Kronologisk aldring er de forandringer, der sker i huden som led i den naturlige aldringsproces, uafhængigt af ydre påvirkning, såsom solbestråling. Bindevævsfibrene i læderhuden mister noget af deres elasticitet og bliver slappere. Huden trækker sig derfor ikke længere så let sammen som hos børn og unge. Denne type rynker bliver tydelige hen over årene, og vil være synlige hos alle fra 40–50-årsalderen. Den kronologiske aldring kan ses på hudområder, der i ringe grad har været eksponeret for solen. For eksempel på endeballer og i armhuler. Der ser man, at huden ikke præges så meget af alderen i sig selv.

Med alderen sker der en reduktion i underhudsfedtet i ansigtet. Det fører til, at visse hudområder synker lidt ind, og det bidrager også til dannelse af rynker. I lidt højere alder svinder ansigtsskelettet også, og det medfører også rynker, især omkring munden.

Sovelinjer opstår hos personer, der altid sover på den samme side. Sådanne rynker fremstår som asymmetriske linjer, der ofte går på tværs af de øvrige, symmetriske rynker. En sovelinje er typisk en skrå linje hen over den kind, man sover på.

Tyngdekraften påvirker linjerne og rynkerne i ansigtet, så hud med dårlig elasticitet på grund af alder og solpåvirkning "hænger", for eksempel mundvige og øjenlåg.

Udtrykslinjer opstår, fordi musklerne i ansigtet trækker huden i samme retning utallige gange hver dag, især omkring øjne og mund, hvor musklerne ligger cirkulært. Smilehuller og vredesrynker er resultatet af denne effekt, og ofte svinder de ikke helt, når musklerne slappes.

Til reduktion af rynker anvendes for det meste CO₂-lasere. Lys fra disse lasere absorberes af vand i huden, som varmes op og fordamper. Der opstår en forbrænding (termisk skade i huden). Skaden fører til, at huden trækker sig sammen og derved reduceres rynkerne. Fordi forbrændingen er kortvarig og begrænset, er varige og synlige ar ikke hyppige. En udbredt behandling er såkaldt fraktioneret CO₂-laser. Denne metode laver tætsiddende, små forbrændinger ned i læderhuden, som derved skrumper og strammes.

Kirurgisk opstramning af huden (ansigtsløftning, facelift) kan udføres over større dele af ansigtet eller i mere begrænsede områder, for eksempel ved øjenlågene. Man løsner huden fra underhuden, strækker huden og syr den fast igen. Overflødig hud fjernes.

Ved injektion anvendes to forskellige principper:

1. Fillere er stoffer, der sprøjtes ind for at løfte huden op. Huden strækkes og rynkerne reduceres. Brug af permanente fillere bør helt undgås. De mest anvendte ikke-permanente fillere er kollagen og hyaluronsyre. Begge stoffer forårsager sjældent irritation og/eller allergiske reaktioner i vævet. Effekten er af begrænset varighed.
2. Botox® er en nervegift, som kan blokere signalet fra nerver til muskler og derved lamme de muskler, som nerverne aktiverer. Behandlingen bruges mest for at fjerne rynker, der opfattes som vredeslinjer, og derved påvirkes mimikken – en vigtig del af den sociale interaktion mellem mennesker.

Cremer, der indeholder A-vitaminsyre, kan i nogen tilfælde midlertidigt reducere rynker, fordi de irriterer huden. Det er altså tilsigtet, men generende, at de giver inflammation og ødem. Antirynkecremer har hverken væsentlig eller varig effekt.