Risengrød
Af /Ritzau Scanpix.

Risengrød koges af mælk og ris. Ofte serveres det i juletiden med kanelsukker og en klat smør.

De tidligst kendte opskrifter er helt tilbage fra midten af 1500-tallet, men ris var en dyr kolonialvare, og først fra slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt at spise risengrød. I 1800-tallet begyndte man at se risengrøden som julegrød, men først i begyndelsen af 1900-tallet vandt det udbredelse som julegrød.

Ris (og risengrød) var en luksusvare

Allerede i middelalderen kom der ris til det nordlige Europa, men i århundreder var det en luksus forbeholdt samfundets top. Fra 1542 kender man en opskrift på risbudding fra den dengang danske by Malmø; til højtider blev risbuddingen kogt med mælk.

Grød var en udbredt hverdagsspise blandt danske bønder, men den bestod for det meste af byggryn kogt i vand. I den florissante handelsperiode (1715-1800), hvor den danske handel på verdenshavene nåede hidtil uset omfang, var ris en del af de varer, som handelsskibene bragte hjem fra de oversøiske kolonier.

De tidligste opskrifter på risengrød

I de gamle kogebøger er opskrifter på risengrød relativt sjældne, muligvis fordi det er så enkel og velkendt mad, de fleste laver det uden vejledning.

Den tidligst kendte danske opskrift på risengrød findes i en kogebog fra 1703; her tager man tre potter mælk og et pund gryn til grød til risengrøden. I en kogebog fra 1801 udgives dog en mere udførlig opskrift, hvor det blandt andet indskærpes, at der skal røres flittigt i gryden, så grynene ikke brænder på, og når grøden er kogt sammen, serveres den med sukker og kanel.

Risengrynene kan også koges i vand, og dette anbefales særligt til syge. Det særlige ved denne opskrift er, at der tilsættes korender, når risene er halvt kogt. Inden serveringen vendes sukker, salt og smør i grøden.

Risengrød

Ingredienser, fremgangsmåde og tilbehør i forbindelse med serveringen af risengrød ændrer sig ikke betydeligt frem til vor tid. Tilberedningen af grød kunne de fleste husmødre udføre, men i slutningen af 1800-tallet blev det nødvendigt at give visse tips til de danske husmødre. I en kogebog fra 1898 anbefales det at spare på brændsel ved at lade grøden koge færdig i en høkasse. Gør man det, skal man ifølge opskriften bruge flere gryn, end hvis grøden koges over ild, men det understreges, at denne metode giver den bedste grød; den bliver ikke sveden, og gryden er lettere at gøre ren.

Madspild og restemad

Tidligere måtte intet spiseligt gå til spilde, og mange ældre kogebøger anvender rester. Risengrød er et godt eksempel på, hvordan en rest grød blev brugt i nye søde serveringer. I en opskrift fra 1785 bliver en rest risengrød fx rørt op med smør, rosiner, citronskal, sukat, sukker, kanel, nelliker, æg og revet hvedebrød og bages herefter i ovnen.

Klatkager

Klatkager eller risklatter tilberedes stadig af rest risengrød og spises som alternativ til pandekager eller æbleskiver. Tilbehøret er det samme: syltetøj, flormelis eller sukker. I de gamle danske kogebøger findes der ikke så mange opskrifter på klatkager, men der er eksempler, fx et fra 1908, hvor to typer klatkager overraskende anbefales som en frokostret. Den ene slags er den klassiske søde, hvor risengrød røres sammen med æg, kardemomme og sukker. I den anden opskrift røres risengrød op med æggeblomme, salt, mælk, løg og stivpisket æggehvide.

Risengrynspølse

Flere kogebøger fra anden halvdel af 1800-tallet anvender kold risengrød til den såkaldte risengrynspølse. De fleste opskrifter er enslydende: Risengryn koges i vand. Mælk sættes over i en gryde, og heri koges risene til en stiv grød. Derpå røres grøden med smør, kogte rosiner, farin, kardemomme, salt og æg. Det hele stoppes i tarme og koges i ca. 30 minutter. Pølserne spises med smeltet smør, sukker, kanel eller vanilje. Man kan også bruge finthakkede mandler og småtskåret sukat.

Risengrød til jul

I første halvdel af 1800-tallet udviklede det bedre borgerskab nye juletraditioner: Med risengrød begynder vi. Husk på der er en mandel i. Sådan lokker Peter sin bedstemor i klassikeren Peters Jul fra 1866, da han forsøger at overtale hende til at komme på besøg juleaften. Risengrøden vandt dog først bred udbredelse som julegrød i hele landet i begyndelsen af 1900-tallet.

Risalamande – eller bagt risengrød?

Fra slutningen af 1800-tallet begynder man at lave risalamande af kold risengrød, men denne lidt bekostelige ret bliver først for alvor udbredt efter 2. Verdenskrig.

I slutningen af 1800-tallet blev risengrøden i juledagene også brugt i en række andre desserter, fx bagt risengrød serveret med sukker og kirsebærsovs. Før risalamanden blev udbredt, fik man ofte æbleskiver til dessert juleaften, og her anbefaler nogle juleopskrifter at vende en portion kold risengrød i æbleskivedejen.

Litteratur

  • Anna Elisabeth Wigant: En Høy-Fornemme Madames Kaagebog. Kiøbenhavn. 1703.
  • K.H. Seidelin: Den danske Husmoders Køkken-Katekismus eller fuldstændig Kogebog, hvori læres den bedste Maade at tillave alle borgerlige Retter. Kjøbenhavn. 1801.
  • Karoline Ingerslev: Kvinden i Hjemmets Kogebog. København. 1898.
  • Carl Müller: Carl Müllers nye Koge-Bog for den retskafne Huusmoder med Figurer, som viser en net og ordentlig Serveringsmaade. Gyldendal. 1785.
  • Johanne Ottosen: Rationel Ernæring og Madlavning. Nordisk Sundhedsforlag. København. 1908.
  • J. Krohn: Peters Jul. Gyldendal. 1973.
  • Fru Hammer: Fru Hammers Kogebog for større og mindre husholdninger. Bogense. 1867.
  • Bettina Buhl: Historien om danskernes mad i 15.000 år. Dansk Landbrugsmuseum. 2010.
  • Bettina Buhl: Æbler. Klassiske opskrifter og fortællinger fra den danske madhistorie. Turbine. 2020.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig