En resistor er en elektrisk komponent, som anvendes til regulering eller begrænsning af en elektrisk strøm, til formning af elektriske impulser, til frembringelse af varme og til andre formål i elektriske kredsløb og apparater.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet er afledt af latin resistere 'stå imod, gøre modstand'.
- Også kendt som
-
modstand
En resistor kan være en spiralviklet modstandstråd på en keramisk kerne, en tynd stang af grafit eller en tynd metal- eller kulfilm på et isolerende underlag. En resistor karakteriseres ved sin resistans, som måles i Ω (ohm), ved sin nøjagtighed og ved den maksimale effekt, der må afsættes i modstanden, for at den bevarer sin modstand og nøjagtighed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.