raps

Raps og ræddiker afbildet på tysk anskuelsestavle. Den gule raps ses i billedets højre side.

Raps og ræddiker.

Af Franz Engleder, 1911/Det Kongelige Bibliotek.

Licens:

Raps er en indtil meterhøj, en- eller flerårig plante i slægten kål (Brassica) i korsblomstfamilien (Brassicaceae). Planten ligner den vilde agerkål, men den er højere, og dens blomsterstand er længere.

Faktaboks

Etymologi: Ordet raps kommer af tysk Raps, forkortelse af Raap-Saat, oversat fra latin semen rapicium 'roesæd', af rapum 'roe'.
Også kendt som: Latinsk navn: Brassica napus L. ssp. napus

Raps kendes ikke som vildtvoksende men ses forvildet fra dyrkning. Den er muligvis opstået i Middelhavsregionen ved krydsning mellem agerkål (Brassica rapa L.) og havekål (Brassica oleracea L.). Raps er nært beslægtet med kålroe (Brassica napus L. ssp. rapifera ), en grøntsags- og foderplante med stærkt opsvulmet rod, som er plantens spiselige del.

Rapsens blade er glatte og blåduggede, forneden stilkede, foroven ustilkede med hjerteformet basis. Blomsterne har ca. 1 cm lange, gule kronblade og er samlet i en klase. Frugten er en 5-10 cm lang skulpe med olierige frø.

Anvendelse

Raps er Europas og Danmarks vigtigste olieplante og verdens tredjevigtigste. Den dyrkes i to kulturformer; vinterraps, der sås i august og blomstrer året efter i maj, og vårraps, som sås om foråret og blomstrer i slutningen af juni og begyndelsen af juli.

Plantens blade og stængler er spiselige, og de gule blomster producerer en nektar, som giver en næsten hvid honning med en mild smag.

I Danmark er vinterraps den mest udbredte pga. sit højere udbytte. I perioden 2013-2014 var der årlig ca. 170.000 ha vinterraps og 1450 ha vårraps.

Vårrapsfrø indeholder ca. 41 %, og vinterraps ca. 44 % olie; størstedelen anvendes i levnedsmiddelindustrien.

Rapsolie

Hovedkomponenten i rapsolie er triglycerider med oliesyre som den dominerende fedtsyre, mens indholdet af mættede fedtsyrer er lavt. Proteinindholdet er 20-23 %, højest i vårraps. Ved forædling er frøenes indhold af glukosinolater og erucasyre, der gør dem giftige eller uspiselige pga. smagen, reduceret til et så lavt niveau, at presse- og ekstraktionsrester er velegnede som proteinfoder til husdyr. Se foderkager.