Pyrogener er feberfremkaldende produkter fra bakterier. Pyrogener er meget modstandsdygtige over for varme, og de består fortrinsvis af lipopolysakkarider (LPS) i gramnegative bakteriers ydre membran, som også udskilles til omgivelserne.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet kommer af græsk pyr 'ild' og gen af gennaein 'frembringe'
Hvis sådanne pyrogener findes i medicinske produkter til injektion, fremkaldes der feber hos personen, der modtager injektionen. Der undersøges derfor for tilstedeværelse af LPS i medicinske produkter o.l. hos producenten. Tidligere foregik undersøgelsen ved at sprøjte en mindre portion af produktet ind i kaniner og måle, om de fik feber. Nu foregår det med en meget følsom laboratorietest, der hedder limulus lysat-testen eller limulus amøbocyt lysat-testen (LAL), hvor et udtræk af dolkhalekrabbens (Limulus Polyphemus) blodlegemer størkner, når der er LPS til stede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.