Pupil, det centrale hul i øjets regnbuehinde, se øje. Pupillen kan ændre størrelse efter lysforholdene og spiller en vigtig rolle som optisk blænde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pupil kommer af latin pupilla, egl. 'umyndig pige', diminutiv af pupa 'pige', om det lille spejlbillede, man kan se i en andens pupil.

Et menneskes pupiller er normalt runde og lige store, og forandringer i deres udseende kan være vigtige sygdomstegn.