psoriasis

Udslættet består af små knuder (papler) i huden, som kan flyde sammen til større forhøjede og fortykkede flader (plak). Udslættene er røde med hvidlige skæl, som let drysser af, når man skraber på dem. Når udslættet forsvinder, bliver huden helt normal igen.

Psoriasis kommer meget ofte på særlige områder på kroppen. Næsten altid ens (symmetrisk) på begge sider af kroppen. Typisk kommer psoriasis på ydersiden (strækkesiden) af albuerne, på knæene og i hovedbunden. Andre områder, der ofte rammes, er forsiden af underbenene, øregangene, hænderne og fødderne.

De fleste patienter med psoriasis mærker kløe, og hos nogle er det mest generende.

Negleforandringer er almindelige og viser sig som små fordybninger i neglepladen, pletvis, gulbrun misfarvning af neglene ("oliepletter"), og at den ydre del af neglen løsner sig (onykolyse). Under den fri ende af neglene kan der ses fortykkelse eller "sivmarvstegning" (subunguale hyperkeratoser).

Psoriasisgigt, også kaldet psoriasisartrit, kan ramme leddene. Det er vigtig at vide, for denne ledsygdom kan, ud over at give smerter, på sigt beskadige leddene. Psoriasisgigt kan ramme både personer med og uden psoriasis på huden. Mellem 5-8 % af personer med psoriasis har denne ledbetændelse.

Alvorlighedsgraden af psoriasis spænder vidt, fra meget begrænsede udslæt uden væsentlige gener, til store, generaliserede udbrud, der omfatter det meste af hudoverfladen og påvirker almentilstanden med feber, kulderystelser og slaphed.

Ved stærkt skællende udslæt indledes behandlingen ofte ved at der bruges salisylvaselin eller salisylsyre i olie (til hovedbunden) for at fjerne skællaget.

Kortikosteroider har god effekt og er den gruppe af præparater, der er mest brugt i behandlingen af psoriasis. Ofte bruges forskellige styrkegrader af kortisoncreme. Problemet med kortikosteroider er, at de kan udtynde huden ved langvarig brug, og at virkningen gerne aftager efter en tids brug, fordi huden udvikler tolerance for præparaterne (takyfylaksi). Desuden har udslættet let ved at komme tilbage efter afsluttet behandling, af og til i stærkere grad end før behandlingen startede, såkaldt reboundfænomen.

Kalsipotriol er et lægemiddel, der ligner D-vitamin og som har effekt på psoriasis. Kalsipotriol er et aktuelt alternativ til kortikosteroider. Det kan bruges skiftevis med kortisonpræparater eller i kombination med disse. Kalsipotriol brugt alene har en senere indsættende virkning end kortikosteroiderne.

Ditranol er et kunstigt fremstillet stof, der hæmmer celledelingen i huden. Dette er effektivt, men misfarver tøj og hud. Stoffet har desuden let ved at irritere huden. Ditranol var det vigtigste lægemiddel til lokalbehandling af psoriasis, særligt på hospitaler, frem til omkring 1990. Efter det er ditranol blevet fortrængt af andre midler og bruges i dag i mindre grad.

Stenkulstjære har lang tradition i behandlingen af psoriasis. Det bruges i dag i mindre grad, fordi vi har fået mere effektive midler. Behandling med tjære har desuden ulemper med generende lugt og misfarvning af hud og tøj.

Udslættet bliver som regel bedre, når det belyses med UV-B-lys. Den bedste effekt ses med en bølgelængde omkring 313 nanometer (nm). Denne lyskvalitet kan give solskoldning, men det kan undgås ved langsom tilvænning. Risikoen for at fremkalde hudkræft vil øges, men det er meget lidt, og sædvanligvis skal der ikke skal tages hensyn til det. I behandling af psoriasis bruges fortrinsvis lysrør, der afgiver det meste af energien omkring 313 nm, såkaldte TL01-rør. I de almindelige solarier, skal der bruges rør, der ikke giver væsentlig stråling i UV-B-spektret (under 320 nm). Solarielys har derfor ikke væsentlig effekt på psoriasis. Solarielyset bør undgås, fordi det øger risikoen for modermærkekræft.

Lysbehandlingen foregår ved, at patienten bliver udsat for gradvist stigende doser med UV-B-lys. Dosis øges langsomt for at undgå rødme og solskoldning. Denne behandling gives 3–5 gange om ugen de første uger, senere 2–3 gange om ugen. Behandlingen varer gerne i 8–12 uger. 30 behandlinger i en sekvens er almindeligt.

PUVA-behandling er i de fleste tilfælde meget effektiv ved psoriasis og er en alternativ behandling i tilfælde, hvor UV-B-stråler ikke giver ønsket resultat. Efter introduktionen af biologisk behandling af psoriasis bruges PUVA-behandling dog sjældent.

De fleste personers psoriasis bliver bedre af sol og bad. Der er et meget begrænset offentligt tilbud om klimabehandling på behandlingsrejser til solrige egne. Miljøskiftet og samvær med andre kan også have en positiv effekt.

Retinoider er derivater af A-vitaminsyre og har effekt på hudsygdomme, hvor forhorningsprocessen er forstyrret, hvilket blandt andet er karakteristisk for psoriasis. Stoffet kan have god effekt ved psoriasis og kan kombineres med lysbehandling. Retinoider er skadelige for fosterudviklingen, det vil sige, at de er teratogene. Det tager desuden lang tid, før kroppen kan udskille retinoiderne, og de egner sig derfor dårligt for kvinder i den fødedygtige alder. Stoffet har også andre bivirkninger, først og fremmest at huden bliver tør under behandlingen.

Lægemidlet metotrexat kan have meget god effekt på psoriasis. Hvis personen tåler medicinen, kan dette være en enkel måde at kontrollere sygdommen på. Lægemidlet hæmmer celledelingen i overhuden, og virker hæmmende på aktiviteten i immunsystemet. Metotrexat kan påvirke levercellerne og hæmme blodproduktionen i knoglemarven, men under nøje kontrol er det et sikkert lægemiddel. Lægemidlet kan være meget nyttigt ved udtalt psoriasis. Metotrexat tages som tabletter.

Ciklosporin hæmmer immunsystemet og har i de fleste tilfælde meget god og hurtigt indsættende effekt ved psoriasis. Ciklosporin kan være skadeligt for nyrerne og det kan føre til højt blodtryk. Det bruges derfor kun til periodevis behandling.

Biologiske lægemidler er specialdesignede proteiner, der produceres i levende celler, som svampe og bakteriekulturer ved hjælp af rekombinant-DNA-teknologi. Teknikken gør det muligt at fremstille antistoffer, der helt specifikt blokerer ét eller flere signalmolekyler, der er involveret i sygdomsudviklingen ved psoriasis.

Allerede i 1990'erne fik de første personer med psoriasis biologisk behandling. Denne gruppe lægemidler har været en revolution for mange med alvorlig og moderat psoriasis. Både effekt og bivirkningsprofil er betydeligt bedre end alternativerne. Til at begynde med blev brugen af biologiske lægemidler begrænset af meget høje omkostninger (cirka 150.000 kroner pr. år for én patient) og af, at der var en vis usikkerhed, når det gjaldt bivirkninger ved langtidsbrug. Senere er der kommet mange nye alternativer, endnu bedre effekt, sikkerheden er bedre dokumenteret og ikke mindst omkostningerne er faldet dramatisk, blandt andet fordi patentperioden på flere af medikamenterne er udløbet.

Flere af de biologiske medikamenter, der har god effekt på psoriasis, har også god effekt på psoriasisartrit.

Biologiske lægemidler er proteiner. Proteiner bliver ødelagt, hvis de kommer i fordøjelsessystemet. Disse medikamenter skal derfor tages som injektioner. De fleste patienter gør dette selv. Introduktionen af behandling med biologiske lægemidler har ført til væsentligt forbedret livskvalitet for flertallet af patienterne med alvorlig og moderat psoriasis. Derudover er behovet for hospitalsenge til denne patientgruppe blevet betydeligt reduceret.