prostitution

Prostitution er, når en person sælger en seksuel ydelse til en eller flere andre. Betalingen består typisk af penge, men kan også bestå af fx narkotika. Aftalen om betaling er indgået, inden den seksuelle ydelse gives. Ifølge den danske prostitutionslovgivning er der ikke tale om prostitution, hvis sælgeren er under 18 år, eller hvis en person tvinges til at sælge sex.

Faktaboks

Etymologi: Ordet prostitution er afledt af latin prostituere 'stille offentligt til skue', af pro- 'frem' og statuere 'stille'.

Størstedelen af de personer, som sælger sex i Danmark, er kvinder, som kommer fra andre lande, og som oftest er kommet til Danmark grundet økonomiske problemer eller decideret fattigdom. Det er svært præcist at fastslå, hvor mange personer der sælger seksuelle ydelser i Danmark. Ifølge den seneste opgørelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd anslås det, at omkring 4.500 personer solgte seksuelle ydelser i 2020.

En spørgeskemaundersøgelse fra 2017 undersøgte erfaringer med køb og salg af sex blandt personer med seksuelle erfaringer. Af de cirka 30.000 deltagere svarede 1 % af kvinderne og 2 % af mændene, at de mindst én gang i deres liv havde modtaget betaling for en seksuel ydelse.

De seneste år er der sket en digitalisering og en individualisering af sexsalget, og der er kommet gråzonefænomener til som fx sugardating. Dette har ændret både på strukturen i prostitution og forståelsen af den. Sexsalg bliver i højere grad organiseret som individuelle transaktioner, hvor grænserne mellem betalte og ikke-betalte seksuelle relationer bliver stadig mere flydende.

Typer af prostitution

Traditionelt set opdeler man prostitution i forskellige typer, baseret på hvor og hvordan det finder sted:

Klinikprostitution foregår på et bordel/en (massage)klinik, hvor kunden møder op enten uanmeldt eller efter en forudgående aftale. Klinikkens adresse annonceres ofte, og i nogle tilfælde er det tydeligt udefra, at stedet er en klinik.
Privat/diskret prostitution finder sted på en privat eller privatlignende adresse, såsom sexsælgerens eget hjem eller et andet sted, der er lejet til formålet. Stedets beliggenhed er ikke offentligt kendt, og alle aftaler indgås på forhånd.
Ecortprostitution indebærer, at sexsælgeren opsøger kunden på dennes opholdssted, som kan være et hjem, et hotel eller lignende. Kontakten sker typisk gennem annoncer.
Gadeprostitution forgår på offentlige udendørs steder, hvor kunden opsøger sexsælgeren direkte, og hvor den seksuelle ydelse gives i umiddelbar forlængelse heraf. Det kan fx være på gader, i parker, i parkeringshuse eller på offentlige toiletter.

Mange sexsælgere opererer på tværs af de traditionelle kategorier, især når det gælder indendørs prostitution som klinik, privat/diskret og escort. Gadesalg adskiller sig stadig, blandt andet fordi det oftere involverer personer med stofmisbrug eller udenlandske sælgere, som i nogle tilfælde ikke har tilladelse til at sælge sex i Danmark. Herudover indebærer gadeprostitution større risiko for vold mod sexsælgerne.

Forskellige forståelser af prostitution

Prostitution er ikke et entydigt fænomen, og det er meget forskelligt, hvordan det at sælge sex opleves af den enkelte sælger. Også i forskningen og i den offentlige debat er der forskellige opfattelser af, hvorfor mennesker begynder at sælge sex, hvad konsekvenserne er, og hvordan salg af sex skal forstås – som et erhverv eller som et socialt problem.

De forskellige opfattelser af prostitution kan grupperes i tre forskellige forståelser, som i forskningen kaldes undertrykkelsesparadigmet, empowerment-paradigmet og det polymorfe paradigme. Undertrykkelsesparadigmet og empowerment-paradigmet har længe domineret forskningen og den offentlige debat, særligt i spørgsmål om lovgivningen på prostitutionsområdet. Senere er det polymorfe paradigme kommet til, der søger at anerkende variationen i sexsælgeres erfaringer og forstå sexsalg som kontekstuelt og nuanceret.

Undertrykkelsesparadigmet: Sexsælgere er ofre

Det undertrykkelsesparadigme, som har præget meget af den tidlige forskning, ser sexsælgere som ofre for sociale strukturer, der presser dem ud i prostitution. Forskning inden for dette paradigme fokuserer ofte på sammenhængen mellem sexsalg og traumatiske livserfaringer såsom seksuelle overgreb, vold, fattigdom, misbrug og psykiske eller fysiske sundhedsproblemer. Her anses sexsalg entydigt for at være skadeligt med alvorlige konsekvenser for sælgernes trivsel og livskvalitet.

Empowerment-paradigmet: Sexsælgere har valgt selv

I modsætning hertil står empowerment-paradigmet, der ser sexsalg som et udtryk for individets frihed til at handle og som en simpel udveksling af ydelser. Her opfattes sexsælgere som handlende aktører, der træffer valg baseret på individuelle ønsker eller behov, hvor salget for nogle kan være en overlevelsesstrategi. Dette paradigme afviser, at udnyttelse og vold er iboende i sexsalg, og peger i stedet på, at stigmatisering, kriminalisering og manglende rettigheder ofte er årsager til de negative erfaringer, som sexsælgere kan opleve.

Det polymorfe paradigme: Prostitution er komplekst

Det polymorfe paradigme fremhæver, at oplevelsen af sexsalg afhænger af en række faktorer, herunder den sociale, kulturelle og juridiske kontekst, omstændighederne for salget samt sælgerens sociale position og individuelle baggrund.

Samlet set peger nyere forskning på, at den binære opdeling af sexsalg som enten undertrykkende eller frigørende sjældent er dækkende. I stedet bør forståelsen af sexsalg reflektere dets kompleksitet og de mange faktorer, der påvirker den enkelte sexsælgers oplevelse.

Sexsælgeres baggrunde, motiver og risici

Sexsælgere udgør en meget blandet gruppe, som lever under vidt forskellige vilkår, og som har meget forskellige sociale baggrunde. Størstedelen oplever ikke tegn på social udsathed, men der er en mindre gruppe, der har komplekse sociale problemer. Disse problemer kan inkludere opvækst med anbringelser, psykisk sygdom, misbrug, kriminalitet, hjemløshed eller at være offer for forbrydelser. Særligt forældrebaggrund synes at have betydning for social udsathed blandt sexsælgere. Som voksne er sexsælgere generelt oftere enlige og har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med deres jævnaldrende.

Der kan være flere grunde til, at en person sælger sex. Den hyppigste årsag er økonomi, som både er en væsentlig faktor med hensyn til at påbegynde sexsalg og til at fortsætte med at sælge sex. Det gælder i særdeleshed for de udenlandske sexsælgere, hvor det for flere er den altovervejende og i nogle tilfælde eneste motivationsfaktor. For de danske sexsælgere er der oftere flere faktorer i spil, og her kan både økonomi, fleksible arbejdsforhold og andre faktorer spille en rolle. Endelig er der sexsælgere, som skitserer et tydeligt årsag-virkning-forhold, hvor en tidligere begivenhed kædes sammen med, hvorfor de sælger sex. Det kan bl.a. være tidligere erfaringer med seksuelle overgreb samt sociale og psykiske problemstillinger. For nogle er salg af sex en midlertidig løsning, mens det for andre bliver en mere stabil indtægtskilde.

Det er forbundet med risici at indgå i prostitution, og sexsælgere er i risiko for at udsætte sig selv for fysiske, psykiske og sociale risici. Fysiske risici kan omfatte vold og overgreb, mens de sociale og psykiske risici bl.a. knytter sig til stigma og hemmeligholdelse af arbejdet.

Prostitutionskunders baggrunde og motiver

Købere af seksuelle ydelser udgør en forskelligartet gruppe med forskellige baggrunde og motiver for at betale for sex. I en spørgeskemaundersøgelse fra 2017 angiver omkring 10,8 % af personer, der har haft sex med andre, at de mindst én gang har betalt for sex.

Andelen er væsentligt højere blandt mænd end kvinder, og den stiger med alderen. Den er også større i Region Hovedstaden sammenlignet med andre dele af landet. Civilstand spiller ligeledes en rolle. Ugifte og skilte personer har en højere andel sammenlignet med gifte eller samboende personer. Seksuel identitet har også betydning, idet biseksuelle og homoseksuelle personer oftere rapporterer at have købt sex sammenlignet med heteroseksuelle.

Motiverne for at købe sex spænder bredt og inkluderer intimitet, seksuel tilfredsstillelse, variation og følelsesmæssig forbindelse. Nogle kunder ønsker, at mødet skal ligne traditionelle romantiske relationer og give en følelse af nærhed og samhørighed. For nogle er købet forbundet med spænding eller ønsket om magt.

Der er altså stor variation i købernes baggrunde og bevæggrunde, hvilket udfordrer de typiske forestillinger om, hvem prostitutionskunderne er.

Prostitution i nyere tid

Prostitution i dag er præget af en stigende individualisering, som påvirker måden, salget organiseres på. Digitale platforme, herunder sociale medier og online annoncering, er blevet centrale redskaber for kontakten mellem køber og sælger. Denne udvikling har medført, at mange sexsælgere opererer på egen hånd frem for at være tilknyttet en klinik eller et bureau.

For nogle skaber det øget frihed og autonomi i forhold til at planlægge arbejdet, mens det for andre er et spørgsmål om økonomi, da de kan reducere udgifter forbundet med salget. Individualiseringen betyder dog også, at mange arbejder alene, hvilket kan øge deres udsathed, eksempelvis hvis de udsættes for overgreb.

Transaktionel sex og sugardating

Ved sugardating og andre former for transaktionel sex udviskes grænsen mellem betalte og ikke-betalte relationer.

Transaktionel sex er relationer, hvor gaver, tjenester eller penge spiller en central rolle, men hvor dynamikken ofte efterligner ikke-betalte, intime relationer. Et eksempel er sugardating, som typisk er en relation mellem en ældre, økonomisk velstillet person og en yngre, mindre økonomisk velstillet person. Sugardating kaldes i nogle tilfælde også "gråzoneprostitution" eller "byttesex".

Disse fænomener udfordrer den traditionelle definition af prostitution, da de ofte er mindre formelle og ikke nødvendigvis foregår på markedsvilkår. Eksempelvis opfattes det sjældent som sexsalg, hvis en person får lov at sove på en sofa i bytte for seksuelle ydelser, eller hvis seksuel kontakt forventes efter modtagelse af drinks eller gaver, men ikke er aftalt på forhånd. I andre tilfælde, hvor der er en direkte aftale om seksuelle ydelser mod betaling, falder det imidlertid ind under prostitution.

Læs mere i Lex

Litteratur

Henriksen, T.D., Andrade, S.B., Mehlsen, L, Bom, L.H, & Frøslev-Thomsen, J. (2021). Salg af sex i Danmark 2020 – En kortlægning. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. www.vive.dk/da/udgivelser/salg-af-sex-i-danmark-2020-lxmk13vd/
Frisch, M., Moseholm, E., Andersson, M., Andresen, J.B. & Graugaard, C. (2019). Sex i Danmark: Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet. www.projektsexus.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Prostitution

Theresa Dyrvig

ph.d., VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd