prokaryot

Figur 1. Skematisk sammenligning af det bakterielle kromosom inde i bakteriecellen t.v.(det mørke nukleoidområde, se Fig. 2) og t.h. efter isolation (supercoiling af DNA-løkker) og udbredning, hvor supercoiling er ophævet i to løkker for neden. Fra N. Høiby, Å. Bengård Andersen (red.) Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin, 5 udgave, FADLs Forlag 2021.

Bakteriers kromosom

Af Niels Høiby.

Licens: CC BY SA 3.0

Figur 2. Elektronmikroskopisk snitpræparat af en del af en gramnegativ stavbakterie (*E. coli*). Bogstaverne angiver de forskellige cellekomponenter. CV: cellevæg. RB: ribosom. NK: nukleoidområdet (kromosomet). Streg = 0,2 µm (75.000 x forstørrelse). Fra N. Høiby, Å. Bengård Andersen (red.) Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin, 5 udgave, FADLs Forlag 2021.

Elektronmikroskopi af gramnegativ stavbakterie

Af Niels Høiby.

Licens: CC BY SA 3.0

Prokaryot er en éncellet mikroorganisme uden cellekerne eller andre organeller. Prokaryoterne regnes for de mest primitive organismer og opstod formentlig for 3,8 mia. år siden, hvor man har fundet spor af dem i de ældste bjergarter i Grønland. De formodes at have givet ophav til eukaryoterne.

Faktaboks

Etymologi: Ordet prokaryot kommer af pro- og en afledning af græsk karyon 'kerne'

De prokaryote organismer omfatter domænerne (ur-rigerne) ARCHAEA, der omfatter archaeabakterierne, BACTERIA, der omfatter alle de almindelige bakterier, mens det tredje domæne er EUKARYA, der omfatter svampe, parasitter, dyr og planter, som har en cellekerne og forskellige organeller. Alle domænerne er formentlig udviklet fra en fælles universel stamcelle, der kaldes cenancestor. Størrelsen er som regel 0,1-10 µm, men meget større bakterier (Epulopiscium fishelsoni) er fundet i tarmen hos en art af kirurgfisk i Det Røde Hav.

Opbygning

Cellerne hos prokaryoter er simpelt opbygget. Arvemassens DNA, som hos de fleste prokaryoter danner en lukket ring, ligger snoet i løkker frit i cellens cytoplasma som et eller flere nukleoider, da DNA-strengen er ca. 1 mm lang (Figur 1 og Figur 2). Det indeholder cellens op til ca. 4000 gener med ca. 2–6 mio. nukleinsyrebasepar for almindelige bakterier (fx E. coli). For ikke-fritlevende bakterier som Mycoplasma og Chlamydia dog kun 0,6–1 mio. nukleinsyrebasepar. Desuden rummer cytoplasmaet et stort antal ribosomer, hvor proteinsyntesen foregår (Figur 2).

De fleste prokaryoter benytter organiske molekyler som næringskilde. En del prokaryoter (Cyanobakteria), indeholder fotosyntesepigmenter, så de kan danne ilt. De fandtes formentlig allerede for 3,5 mio. år siden og førte til, at atmosfæren og hydrosfæren blev iltholdig for 2–1,5 mio. år siden, hvorefter de øvrige livsformer, der er afhængige af ilt, kunne udvikles.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Den Store Danske

Støttet af:

Novo Nordisk Fonden

Senest ændret:

8. januar 2025, se alle ændringer

begrænset anvendelse.

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Høiby, Niels; Moestrup, Øjvind; Den Store Danske; Fonden, Novo Nordisk: prokaryot i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/prokaryot

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.