Prætorium, (af lat. praetorium, afledt af praetor, se prætor), den centrale bygning, oprindelig et telt, i en romersk legionslejr, hvor kommandanten havde sit private kvarter. Senere benyttedes betegnelsen også mere bredt om provinsguvernørens residens, som normalt lå i den pågældende provins' hovedby.