pornofilm

Frem til omkring 1970 fandtes hårde pornofilm kun som illegale korte smalfilm, loops, der blev fremvist, hvor mænd samledes, fx i gentleman-klubber eller soldaterbarakker. 1972-1984 regnes traditionelt for pornofilmens guldalder, og den blev præget af biografdistribuerede film som Deep Throat (1972). Fra samme periode er den kunstneriske pornofilm The Opening of Misty Beethoven (1976), samt Behind the Green Door (1972), som for første gang viste en sort mand og en hvid kvinde have sex på det store lærred.

I 1980'erne blev de fleste pornofilm optaget og distribueret på video, og der forgrenede sig et endeløst marked med et væld af undergenrer og udtryksformer, blandt andet porno for kvinder med pro-sex-feministen Annie Sprinkle (født 1954) blandt frontfigurerne. I 1990'erne udviklede John Stagliano (født 1950) og Ed Powers (født 1954) undergenren gonzo: improvisationer med håndholdt kamera og fotografen som hovedperson.

Dansk pornofilm havde sin første storhedstid i cirka 1965-1970 med hårde 8 mm-kortfilm samt bløde, internationalt succesrige biograffilm som Jeg – en kvinde (1965) og Uden en trævl (1968). Gabriel Axels Det tossede paradis (1962), Erik Ballings Halløj i himmelsengen (1965) og Annelise Meineckes Sytten (1965) indledte en bølge af populære sexkomedier. Sengekant-serien (1970-1976) startede blødt med Mazurka på sengekanten, men blev siden hardcore, og Stjernetegn-serien (1973-1978) gik direkte til hård pornografi med I Jomfruens tegn. På rollelisterne var mainstream-skuespillere som bl.a. Otto Brandenburg, Poul Bundgaard og Karl Stegger, og filmene blev blandt andet omtalt som ”familieporno”, fordi de præsenterede noget, som alle aldersgrupper kunne gå i biografen efter.

Danmarks status som pornografisk foregangsland blev til dels opretholdt i 1990’erne med hardcore elementer i for eksempel Lars von Triers Idioterne (1998). I 1998 blev Zentropa med Knud Vesterskovs (født 1942) Constance det første mainstream-filmselskab i verden til at producere hård pornografi. I filmens optrådte den danske pornostjerne Katja Kean (født 1968), som efter sin pornokarriere relancerede sig som mainstream-skuespillerinde under kunstnernavnet Katja K.

I 1999 begyndte Kanal København som den første tv-station i verden at vise hård pornografi på ukodet tv, men i dag er Danmark ikke længere førende på området. Det skyldes digitaliseringen af pornografi, hvor hjemmesider som amerikanske Pornhub og tjekkiske XNXX er blandt de største distributører. På deres platforme kan alle (verificerede) brugere uploade pornografiske billeder, hvilket præsenterer nye problemer for lovgivningen om seksuelle billeder, men også nye muligheder for, at den enkelte kan udtrykke sig seksuelt.

Det vigtigste i pornofilm er at ophidse ved at vise nærbilleder af seksuel overflod. Alle møder kan blive til sex, og al slags sex kan lade sig gøre. Her er ingen hæmninger, kvinderne er altid med på den værste, og mændene har aldrig rejsningsproblemer.

På den måde er plottet i pornofilm ofte meget fantasifuldt, mens nærbillederne af sex kan anses for virkelighedstro. Dén modstilling blev af den amerikanske litterat Steven Marcus (1928-2018) beskrevet som ”pornotopia”. Han hævdede, at pornografiens udpenslede detaljer i samspil med de endimensionelle plots skaber et univers af rendyrket, "forstørret" seksuel nydelse – en pornografisk utopi.

Feministiske pornoanalyser har imidlertid draget Marcus' teorier i tvivl ved at gennemgå pornofilm gennem tiderne. Filmforskeren Linda Williams skrev det første empiriske værk om pornografi, hvor hun hævdede, at pornografi snarere end at være løsrevet fra samfundets normer afspejler og udfordrer uligheder mellem mænd og kvinder, sorte og hvide, gamle og unge.

Ved hjælp af de arkiver, som zoologen Alfred Kinsey havde samlet, kunne Williams sammenligne pornografi med genrefilm som fx musicals eller horror. Fælles for den type film er, at de bliver ansat som lavkulturelle, fordi de har en tydelig opskrift. De har letgenkendelige plots alene for at kunne legitimere ”numre” – i musicals er numrene sange, i horror er de vold, og i pornografi er de sex. Pornofilm er på samme måde som andre filmtyper bygget op efter en række forskrifter, som skal fremkalde en følelsesmæssig reaktion i seerne.

I kommercielle pornofilm er numrene typisk bygget op af en udvikling fra at vise nærbilleder af kønsorganer til at vise penetration og slutte ved klimaks: den mandlige orgasme. Mandens udløsning vises ofte sammen med et kvindeansigt med et ekstatisk udtryk – lukkede øjne, åben mund, tungt åndedræt – for at understrege, at her dokumenteres ”ægte” nydelse. Fordi dette øjeblik er det vigtigste i pornografi, omtales det som et ”moneyshot”. Det er det, som pornograferne tjener på, og som brugerne betaler for.

Mandens nydelse er i fokus i kommercielle pornofilm og for at udfordre den skævhed, fokuserer forskellige pornogenrer på at vise sex fra andre vinkler. Nogle amatørpornofilm gør en dyd ud af at vise sex uden penetration eller udløsning. Etiske pornofilm karakteriseres ved både at udfordre genrens indhold og dens produktion ved at sikre de medvirkendes arbejdsforhold. Selvom etiske eller amatørpornofilm står i modsætning til pornoindustrien, er det ikke altid nemt at skelne genrerne på internettet.

• pornografi
• pornografilovgivning
• Deep Throat