Endnu Adam Oehlenschläger skrev i 1849 et langt læredigt, Digtekunsten. Men da tænkte man ikke længere på sagen som et håndværk, der kunne læres, eller på regler. Fra én side inddroges poetikken i den nyere filosofi med dens mere generelle begrebsdannelser om kunsten, skønheden, smagen (se æstetik); fra en delvis anden side fik poetikken med romantikken plads i metafysiske, senere psykologiske bestemmelser af digterisk virksomhed og oplevelsesmåde, således i den finlandssvenske Hans Ruin Poesiens mystik (1935).
Hermed aktualiseredes også opmærksomheden over for erfaringsmateriale i digternes egne vidnesbyrd. Disse har hyppigt status som "metapoesi" o.l. inden for forskellige, især lyriske værker, men kan også lanceres separat som poetikker: Kendt på dansk i nyere tid er således Paul la Cour Fragmenter af en Dagbog (1948), Søren Ulrik Thomsen Mit lys brænder (1985) og Pia Tafdrup Over vandet går jeg (1991).
Ikke blot enkeltdigtere, men også digtergrupper og litterære retninger kan markere deres smag og interesser i poetik-manifester eller diktere dem som den sovjetiske lancering af "socialistisk realisme" i en tale af M. Gorkij 1934. Den akademiske deskriptive poetik er dog også blevet fortsat: med generelt sigte af grundforskning eller som håndbøger, fx af F.J. Billeskov Jansen i Poetik (1941-1945) og Sven Møller Kristensen i Digtningens teori (1958). Nyere teoriers interesse for formspørgsmål og for læserens tilegnelse af digtning har ligeledes bidraget til moderne teoretisk poetik, ofte med fokus på særlige genrer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.