DRs "Genstart" bliver podcastet på Iphone

Podcasts har i løbet af 20 år udviklet sig fra at være et ukendt lydmedie til at være en del af hverdagen for mange danskere. En populær serier er DRs ”Genstart”, der ligesom de fleste af DRs podcasts udkommer både i radioen og som podcast.

DRs "Genstart" bliver podcastet på Iphone

Podcast er et lydmedie. Det er digitale lydfiler, der udgør lydudsendelser, der kan streames eller downloades og dermed høres. Der findes ingen klar definition af, hvad podcast er. Men i modsætning til flowradio, bestemmer modtageren selv, hvornår vedkommende vil lytte til de enkelte lydudsendelser – og indholdet er som regel båret af tale i stedet for musik. Brugen af podcasts er i stærk vækst i 2020'erne.

Faktaboks

Etymologi

I begyndelsen var ordet podcast en sammentrækning af ordene Ipod og broadcasting. I dag står ordet for "Personal On Demand Casting", der kan oversættes til ”personlige udsendelser på bestilling”.

Ordet podcast har flere betydninger:

- Navneordet podcast er en eller flere lydfiler, der kan tilgås via nettet. Det kan være enkeltstående lydudsendelser, en serie eller en specifik kanal. Ordet podcast kan både være intet- og fælleskøn; det kan hedde en podcast eller et podcast. Det er dog mest almindeligt at sige en podcast; podcasten. I flertal bøjes ordet enten slet ikke eller tilføjes et -s: Flere podcast eller flere podcasts.

- Podcast har som udsagnsord to betydninger: At podcaste er at uploade lydfiler og dermed gøre dem tilgængelige på nettet, så lyttere kan modtage dem. At podcaste betyder også dét at høre en podcast: Lytteren podcaster. Som udsagnsord bøjes at podcaste helt regelmæssigt: -r, -de, t.

Ordet at podcaste kan også betyde selve det at distribuere eller streame lydfiler via internettet.

Definitionen af podcast er uklar

Podcast er et nyt og hurtigt voksende lydmedie over hele verden. Betegnelse blev første gang brugt i 2004. Også i Danmark er podcast i vækst: I DR's rapport fra 2023 om udviklingen af danskernes medievaner angav hver tredje dansker over 15 år at have lyttet til mindst en podcast mindst en gang om ugen.

Trods den stigende udbredelse, kan ingen endnu definere endegyldigt, hvad podcast er. Der er dog en række kriterier, som kan snævre definitionen ind:

  • Indholdet minder meget ofte om det talte indhold i traditionel flowradio. Som udgangspunkt er indholdet i podcasts ikke rendyrket musik eller fiktion.
  • Podcast adskiller sig fra radio ved, at lytteren ikke er afhængig af et bestemt sendetidspunkt.
  • Indholdet kan være produceret til en langt smallere målgruppe, end traditionel radio som udgangspunkt henvender sig til.
  • Podcast lyttes først og fremmest alene, via smartphones og hovedtelefoner.
  • På mange måder går lyttermønsteret fra radio igen i podcasts: Det er et håndfrit medie, hvor modtagerne stort set altid er aktive, imens de lytter: De går en tur, kører bil, laver mad, gør rent osv.

Derudover har podcasts en række kendetegn blandt andet med hensyn til form, kvalitet, afsendere og indhold.

Podcastens kendetegn

Podcasts historisk set

2004

Ordet podcast bliver brugt første gang i The Guardian.

2005

DR udgiver nedklip af radioprogrammer, som lytterne kan downloade on demand.

2005

Podcast bliver årets ord i Oxford English Dictionary.

2005

2005 Steve Jobs (1955-2011) forudsiger, at podcast bliver fremtidens radio. Apple gør 3000 podcasts tilgængelige via Itunes. På to dage subscriber en million brugere.

2014

Den amerikanske podcastserie ”Serial” bliver udgivet. Den bliver blandt de mest lyttede podcasts i verden med 300 millioner downloads.

2023

Hver tredje dansker over 15 år lytter til mindst en podcast mindst en gang om ugen.

2024

Folketinget ændrer radio- og fjernsynsloven, som det bliver muligt at søge mediestøtte til podcasts fra Public Service-puljen.

  • Langt størstedelen af podcasts udkommer som serier.
  • De enkelte afsnit i serierne omtales som episoder, udsendelser eller programmer.
  • Længden af såvel de enkelte episoder som serier kan variere meget.
  • Podcasts udkommer i langt overvejende grad i RRS-feeds, som lytterne kan abonnere på for automatisk at få at vide, når der er udgivet en ny episode i den podcastserie, de følger.
  • Almindeligvis udkommer serierne via digitale platforme, der er designet til podcasts som f.eks. Spotify, DR LYD, Apple Podcast og Google Podcasts.
  • Lydkvaliteten i podcasts er generelt virkelig god. Mange producenter tager højde for den individuelle måde at lytte til podcasts på. Lyden er ofte i stereo, der giver hovedtelefon-lytteren en fin lydlig oplevelse.

Alle kan udgive podcasts

Podcastmediet er på 20 år blevet et medie, næsten alle danskerne har prøvet at lytte til. Tilsvarende kan alle være afsendere af podcasts og udgive podcasts, blot de har adgang til internettet.

De mest populære podcasts i Danmark, når det gælder antallet af lytninger, er udgivet af veletablerede medier, virksomheder eller organisationer. Men en hel del foreninger og private mennesker står også bag podcasts.

Temaerne kan spænde vidt

Det er kendetegnende for podcasts, at episoderne indeholder temaer og emner, der er formidlet i det talte sprog, og det er meget sjældent, at podcast indeholder deciderede musikalske indslag eller numre.

Med hensyn til indholdet i podcasts er der ingen grænser for temaer. Der findes alt fra podcasts, der i stil med massemedierne dækker internationale kriser til spektakulære videnstunge debat-podcasts og helt nicheagtige podcasts, der i indforstået stil og med en helt særlig termologi vender og drejer sportsgrene, aktiekurser, kulturelle begivenheder, fitness-øvelser, børneopdragelse, madlavning eller måder at pudse sko på.

Intet er for stort eller for småt til at kunne være emne i en podcast – og særligt vellykkede er de podcasts, der formår at ramme deres specifikke målgruppe.

Podcasts og SoMe

Et andet af podcastens kendetegn er dens samspil med sociale og andre medier: Via alverdens digitale og sociale platforme og medier kan indholdet af podcasten deles og diskuteres (og reklameres for). Således kan podcasts nå de mennesker, der ønsker at fordybe sig i et helt specifikt emne. Indholdet definerer således meget ofte målgruppen, der snildt kan befinde sig på mange kontinenter. Det er ikke usædvanligt, at lytterne bliver digitalt forbundne via sociale medier netop med udgangspunkt i den fælles interesse for podcastens emne.

Værten er væsentlig

Ofte er podcasten præget af en eller flere personlige værter, der i høj grad guider og bærer produktionen. Podcastværter er på mange måder sammenlignelige med fladeværter i radioen, der guider modtagerne eller "holder lytterne i hånden" igennem udsendelsen, og som kan have om end ikke private, men i hvert fald personlige holdninger. Værten er populært sagt lytterens ven. Hvis lytteren ikke bryder sig om værtens selskab og stil, så fravælges podcasten præcis som i flowradio.

Postcastens to vigtigste genrer

Med hensyn til opbygningen af podcasts er der i dansk kontekst især to overordnede genrer: Talepodcasts og monterede podcasts.

Talepodcasts

Talepodcasts (også kaldet samtalepodcasts, talks eller snakkepodcasts) er ofte optaget i et studielignende setup med et antal kondensatormikrofoner af høj kvalitet, hvis lyd optages og gemmes i en mikserpult, hvorfra lyden tages ud og redigeres til publicering.

Talepodcasts er almindeligvis afviklet i interviewform, hvor en eller flere værter interviewer en eller flere kilder (også kaldet medvirkende, interviewpersoner eller gæster).

Genren talepodcasts indbefatter også de mere samtaleprægede podcasts, hvor ingen bliver direkte interviewet, men hvor formen er mere fri og minder om en samtale, en debat eller en diskussion mellem to eller flere mere ligeværdige personer.

Endelig rummer talepodcasts-genren også monologpodcasts, hvor kun én person taler og deler f.eks. personlige beretninger og holdninger eller strør om sig med gode råd, tricks og tips.

Monterede podcasts

Monterede podcasts (også kaldet historiefortællende podcasts eller storytelling-podcasts) er redigerede podcasts, hvor indholdet er klippet og formidlet i flere lydspor (også kaldet soundtracks).

Ofte vil dele af podcasten være optaget som reportage ”i marken”, hvor en reporter har gennemført lydoptagelser, der evt. rummer beskrivelser og interview på en geografisk lokation, der ikke er i et lydtæt studie, men som i stedet er nøje udvalgt, og som understøtter fortællingen i podcasten. Det kan f.eks. være på et skib, på et værksted eller på et fodboldstadion.

Lyden, der monteres og klippes, kan både være reallyd, cleansound eller musik, og den er med til at drive historien og budskabet fremad. Reportageelementerne er som regel præsenteret i et levende og beskrivende sprogbrug. Som udgangspunkt er interviewklip, lydtapetet og dets indhold redigeret sammen med speaks.

Metoden kommer fra radiomontager og radioteater og findes også i både spille- og dokumentarfilm. Monterede podcasts er som udgangspunkt ikke fiktion – men er i overvejende grad dokumentarisk inspireret. Langt de fleste fortællende podcasts er serielle, hvor hver episode er bygget op over en dramaturgisk spændingskurve, der i slutningen af hver episode bygger op og teaser for det næste afsnit.

Tidsmæssigt er det generelt mere krævende at producere monterede podcasts end talepodcasts, der minder meget om live-tale-radio, der er langt billigere at producere.

Nyheder og true crime

Helt overordnet kan de mest udbredte podcasts i Danmark inddeles i to grupper:

  • nyheds- og aktualitetspodcasts
  • true crime-podcasts

Mens den førstnævnte gruppe kan udkomme i både tale- og monterede udgaver, findes true crime kun som monterede podcasts.

Der vil i princippet kunne tilføjes en del flere grupper til typer af podcasts, der bliver produceret i Danmark. En stor grupper kan karakteriseres som niche-podcasts: Alle de podcasts, hvis kriterier for succes aldrig udelukkende er antallet af lyttere, men derimod det at ramme – i nogle tilfælde ganske få – lyttere, der har stærke interesser i podcastens tematiske indhold. Niche-podcasts behøver således hverken være tidsaktuelle som nyheds- og aktualitetspodcasts eller at efterforske forbrydelser, som true crime-podcast altid gør.

Nyheds- og aktualitetspodcasts

I Danmark falder mange af de mest lyttede podcasts indenfor kategorien nyheds- og aktualitetspodcasts. Det er udsendelser, der meget ofte også bringes i almindelig flowradio. Nogle gange udkommer podcasten før flowradioprogrammet, andre gange består podcasten af et ud- eller nedklip af det, der er blevet sendt direkte i radioen, der så efterfølgende kan streames eller downloades. Således integreres flowradio og podcasts i hinandens universer i meget stor stil.

Blandt undtagelserne er en podcastserie, der udgives af DR og ikke længere sendes i radioen, men blev landets mest lyttede podcast i 2023: ”Sara & Monopolet”.

True crime-podcasts

True crime er den type podcast, som de fleste danskere bedst kan lide at lytte til. Den går i korte træk ud på, at sædvanligvis to værter forsøger at opklare virkelige forbrydelser, der ofte har en temmelig voldsom karakter. Lytteren kan så både følge med i, hvordan værterne prøver at opklare hændelsen på et metaplan med aktindsigter, retssagsbeviser, besøg hos tidligere kriminelle, pårørende, vidner osv. og samtidig selv tage stilling til, om politiet har gjort arbejdet godt nok, om bevismaterialet holder og om de rette er fundet skyldige eller ej.

Genren bliver jævnligt diskuteret, da true crime rummer et iboende dilemma om, hvorvidt det er mediernes rolle at efterforske forbrydelser, og om andre menneskers tragedie skal gøres til underholdning.

Afgrænsning af podcasts

To Ipods

Oprindelig var ordet podcast inspireret af ordet IPod. Det var Appels første mobile multimedieafspiller, der især var velegnet til at afspille lyd. I dag høres de fleste podcasts via smartphones.

Hvis lydfiler ikke falder ind under ovenstående genrer og som regel også kategorier, kan de i princippet godt være podcasts alligevel, men er det sandsynligvis ikke. For der er også noget, som podcast definitivt ikke er: Et stykke indspillet musik er ikke en podcast. En lydbog er ikke en podcast. Og en lydartikel er heller ikke en podcast.

Alle tre eksempler bliver podcastet, fordi de er lydfiler, der kan tilgås via nettet, men betegnes ikke som podcasts. Selvom lyden kan podcastes, er den ikke nødvendigvis en podcast.

Udvikling har taget fart siden 2004

Historisk set er udviklingen og især udbredelsen af lydmediet podcast gået vældig hurtigt. Fra at være et ukendt fønomen omkring årtusindskiftet er podcast efter blot 20 år et medie, der er kendt og anerkendt verden over.

Første gang, ordet podcast blev brugt, er formentlig i 2004, hvor den britiske avis The Guardian foreslog, at onlineradio, der kunne høres ved hjælpe af MP3-afspillere, Ipods og billig software, kunne kaldes podcast.

Allerede året efter, i 2005, udgav DR, som det første større danske medie, et internetbaseret produkt, der senere skulle vise sig at være det, der kaldes podcasts. Dengang var der tale om et nedklip af radioprogrammet ”P1 Morgen”, der efter udgivelse blev redigeret til mindre udsendelser, hvorefter internetbrugerne kunne lytte til de enkeltstående afsnit on demand. I slang blev det kaldt 'onde-mand-radio'.

Podcast blev årets ord i 2005

Kort efter blev podcast kåret som årets ord i 2005 af den store engelske ordbog Oxford English Dictionary.

2005 var også året, hvor den amerikanske Appel-computerproducent Steve Jobs (1955-2011) forudsagde, at podcast ville blive fremtidens radio. Herefter præsenterede virksomheden Appels tilbud om, at podcastlyttere kunne skrive sig op til eller abonnere på podcasts, der automatisk ville blive leveret via nettet til lytterne. Samtidig gjorde Apple 3000 podcasts tilgængelige, hvorefter udviklingen af podcasts virkelig tog fart. I løbet af to dage havde en million brugere skrevet sig op til at få at vide, hvornår næste podcastepisode i selvvalgte serier udkom i ITunes.

Podcast bryder igennem fra 2014

Året 2014 anses af mange for at være podcastens endelige gennembrudsår. I USA blev true crime-podcasten ”Serial” produceret og udgivet af det amerikanske radioprogram ”This American Life”.

Ti år efter udgivelsen er ”Serial” stadig blandt de mest lyttede podcasts i verden med 300 millioner downloads af sæson 1, der består af 12 episoder.

20 år efter at The Guardian omtalte podcast første gang, har langt de fleste danskere lagt øre til podcasts, mens antallet af lytninger, det være sig streaminger og downloads, tælles i milliarder verden over.

Langt de fleste større medier i Danmark udgiver podcasts, ligesom det er almindeligt at organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, foreninger, pensionsselskaber og enkeltpersoner producerer podcasts.

Også politisk og økonomisk er der kommet fokus på podcast som et selvstændigt medie. I maj 2024 blev det for første gang muligt for podcastere at søge mediestøtte, da Folketinget vedtog en ændring af radio- og fjernsynsloven om mediestøtte, som gør det muligt at få økonomisk støtte til lydprogrammer dvs. podcasts fra Public Service-Puljen.

Svært at opgøre lyttertal

Flere faktorer er afgørende for, at det er så godt som umuligt at fastslå med sikkerhed, hvor mange der lytter til podcast og hvornår:

  • Definitionen af podcast er uklar
  • Traditionel dataindsamling, der danner grundlag for lyttertal, tager udgangspunkt i live radio og ikke i forskudte lydproduktioner som downloadede podcasts
  • Traditionelt registreres kun lyd fra højttalere og ikke hovedtelefoner
  • Unge foretrækker i stigende grad at lytte til podcasts via YouTube. De lytninger registreres ikke i dansk kontekst endnu.

Selv om det kan være en besværlig størrelse at opgøre omfanget af podcasts popularitet i Danmark, er der ingen tvivl om, at mediet er kommet for at blive, og at udbredelsen sandsynligvis vil vokse de næste mange år.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig