pleura

Pleura er en tynd, serøs bindevævshinde, der danner et dobbelt lag i brysthulen.

Faktaboks

Etymologi: Ordet pleura er græsk for 'ribben, side på kroppen', singularis pleuron.
Også kendt som: lungehinde

Pleura anatomi

Det ene (ydre) lag beklæder indersiden af brystvæggen og kaldes brysthinden (pleura parietalis). Det andet (indre) lag beklæder lungeoverfladen – også mellem lungelapperne – og kaldes lungehinden (pleura visceralis).

Ved lungeroden går de to hinder over i hinanden og danner på den måde en sammenhængende, dobbelt flade. Toppen, som omsluttes af det første ribben, kaldes pleurakuppelen. Lateralt i bunden danner pleura en fold mellem brystvæggen og mellemgulvet, kaldet sinus pleurae (af radiologer ofte blot kaldet "sinus").

Pleurahinden afgrænser lungerne mod det midterste rum i brysthulen (mediastinum), hvor bl.a. hjertet, spiserøret og luftrøret er.

Mikroskopisk er pleura bygget af et enlaget pladeepitel af mesodermal oprindelse. Det kaldes derfor mesotel.

Pluras funktion

Pleura producerer en væske, der fylder den smalle spalte mellem de to lag, som kaldes pleurahulen. Væskelaget gør, at friktionen mellem lungerne og brystvæggen bliver ubetydelig. Vedhæftningskraften får den inderste hinde, og dermed lungerne, til at følge brysthulens og den yderste hindes bevægelser.

Sygdom forbundet med pleura

Ved brysthindebetændelse (pleuritis) bliver hindens overflade ujævn og giver øget friktion og smerter. Der kan også komme pus i pleura, såkaldt pleuraempyem.

Hvis brysthinden og/eller lungehinden beskadiges eller punkteres (ved stik, lungesygdom, komplicerede ribbensbrud eller lignende), vil undertrykket i pleuraspalten ophøre ved, at luft suges ind. Lungen falder da sammen helt eller delvist (pneumothorax). Hvis lækagen tætnes hurtigt, vil lungen ved beskedent sammenfald normalt restituere sig selv.

Der kan komme pleuravæske fx pga. hjertesvigt eller ukendt årsag (idiopatisk). Sidst skal det også nævnes forskellige sygdomme i lymfesystemet som kan resultere i en øget mængde pleuravæske.

Der kan også opstå kræft i lungehinden. Kræften kan være en spredning fra en primær lungekræft, som spreder sig til pluera parietale, eller kræft, som er vokset igennem pleura viscerale, uden at det defineres som spredning.

Der kan også opstå kræft i pleura, som er forbundet med eksponering for asbest, hvilket kaldes malignt mesotheliom.