|
hele befolkningen (2012) |
nyfødte (2012) |
1 |
Peter |
Victor |
2 |
Jens |
William |
3 |
Lars |
Noah |
4 |
Michael |
Frederik |
5 |
Henrik |
Lucas |
6 |
Søren |
Liam |
7 |
Thomas |
Emil |
8 |
Jan |
Oscar |
9 |
Niels |
Magnus |
10 |
Christian |
Oliver |
De fleste af vikingetidens navne blev i middelalderen fortrængt af kristne navne. Undtagelser er bl.a. Olaf, Erik og Knud, som havde været navne på helgenkårede konger. De nordiske navne vandt atter frem i 1800-t. i forbindelse med den fornyede interesse for den nationale fortid, nu ofte i deres norrøne form, fx Leif, Hakon, Helga og Astrid.
Med kristendommens indførelse fulgte en række navne på personer fra især Det Nye Testamente og helgenlegenderne, som pga. deres navnedage og funktion som skytshelgener for landets kirker fik stor udbredelse. De hyppigste navne er Iohannes, Nicolaus, Petrus, Iacobus, Andreas, Laurentius, Mathias, Michael, Martinus, Margareta, Christina, Catharina, Cecilia, Helena, Elisabeth og Marina. Heraf udvikledes danske former som Jens, Niels, Peder, Jep, Anders, Lars, Mads, Mikkel, Morten, Merete, Kirsten, Karen, Sidsel, Ellen, Else og Maren.
Fra 1300-t. blev flere af disse navne genindlånt i tysk form i forbindelse med et stærkt nordtysk indslag i den danske adels- og borgerstand, fx Hans, Claus, Peter, Grete og Lise. Af senere indlånte tyske navne kan nævnes Vilhelm, Helmuth, Elfrida og Heidi. Med den voksende franske indflydelse i 1700-t. kom navne som Emil, Louis, Antoinette, Constance og Henriette i brug, specielt i det højere borgerskab.
Fra midten af 1800-t. gjorde engelsk og siden 2. Verdenskrig også amerikansk påvirkning sig gældende med navne som Harry, Henry, William, Emmy, Edith og Mary og senere bl.a. Kenneth, Brian, Johnny, Janie og Joan. De sidste 150 års internationalisering har tillige givet indlån fra flere andre sprog, fra norsk fx Ejlif og Solveig, fra svensk Gustav, Majbritt og Malin, fra italiensk Carlo og Laura, fra spansk Manuel og Elvira, fra samisk Laila og fra russisk Boris, Olga og Vera.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.