parlamentsvalg i Bulgarien oktober 2024

Det bulgarske parlamentet, Sobranjen (på bulgarsk Narodno Săbranie, egentlig 'folkeforsamlingen'), udgøres af 240 folkevalgte repræsentanter og er den øverste repræsentant for landets befolkning samt den eneste lovgivende magt. Parlamentet har således mandat til at vedtage, revidere og forkaste love samt vedtage budgetter og udskrive præsidentvalg. Ved parlamentsvalg har præsidenten på sin side som funktion at overrække mandatet til valgets to største partier. Hvis ingen af dem formår at sammensætte en regering, kan præsidenten derefter overrække mandatet til et tredje parti.

Det betyder, at positionen som landets præsident, der også er folkevalgt, formelt er relativt begrænset, og præsidenten fungerer dermed i princippet kun som repræsentant i internationale sammenhænge. I praksis har præsidenten dog mulighed for at påvirke landets indenrigs- og udenrigspolitik. Dette gælder særligt i situationer med stor ustabilitet, som den i Bulgarien har været i gennem de seneste par år, hvor de folkevalgte repræsentanter i parlamentet har været ude af stand til at danne stabile regeringskoalitioner.

Parlamentsvalget den 27. oktober i Bulgarien skal ses i kontekst af den politiske ustabilitet, der har været i landet siden sommeren 2020. Da opstod der stor folkelig utilfredshed med daværende premierminister Bojko Borisov og landets daværende chefanklager Ivan Gesjev (f. 1970). Utilfredsheden udløste de største demonstrationer i landet siden Murens fald. Der blev opstillet lejre foran parlamentsbygningen i Sofia, og der fandt sammenstød sted mellem befolkningen og ordensmagten. Demonstrationerne varede fra juli 2020 til april 2021, hvor Borisov udskrev parlamentsvalg.

Utilfredsheden udsprang bl.a. af udnævnelsen af Ivan Gesjev som landets chefanklager, det højeste embede inden for landets retssystem. Han blev anset for at være tæt forbundet med den daværende premierminister, Bojko Borisov. Det bulgarske retssystem har i forvejen en lang historie med at blive udnyttet af politikerne, og med udnævnelsen af netop Gesjev udtrykte dele af den bulgarske befolkning utilfredshed med den lave retssikkerhed i landet.

Demonstrationerne førte til grundlæggelsen af en række partier, der alle havde som målsætning at reformere landets retssystem og gøre op med korruptionen i landet. De største og mest indflydelsesrige partier var de to partier Demokratisk Bulgarien og Vi Fortsætter Forandringen. Efter to parlamentsvalg i 2021 uden sammensætningen af regeringer, lykkede det endelig efter det tredje valg at danne en regering bestående af Vi Fortsætter Forandringen, Demokratisk Bulgarien, Det Bulgarske Socialistparti og Der findes Sådan et Folk.

Regeringen holdt imidlertid kun otte måneder. Den brød sammen som følge af uenigheder om Bulgariens position over for nabolandet Nordmakedoniens optagelse i EU. Regeringssammenbruddet førte til udskrivelsen af det fjerde parlamentsvalg siden april 2021. Det blev afholdt i oktober 2022. Ved dette parlamentsvalg genvandt Bojko Borisovs parti, GERB, sin traditionelle position som landets største parti, mens de to nye og nu forhenværende regeringspartier, Demokratisk Bulgarien og Vi Fortsætter Forandringen, blev henholdsvis det næststørste og det sjettestørste parti. Som følge af parlamentets splittelse i forhold til bl.a. krigen i Ukraine og retsreformerne kunne der ikke dannes en regering.

Det betød, at der der igen blev udskrevet valg. Valget, det femte siden april 2021, blev afholdt i april 2023 og førte til en overraskende regeringskoalition mellem de to partier GERB og Vi Fortsætter Forandringen-Demokratisk Bulgarien. De to sidstnævnte partier havde forinden etableret en partikoalition. Regeringen, der bestod af to partier med vidt forskellige positioner i forhold til retsreformerne, førte en turbulent eksistens og brød sammen i foråret 2024.

Det førte til udskrivelsen af det sjette parlamentsvalg siden april 2021. Valgresultatet viste med få undtagelser imidlertid det samme resultat som de foregående: GERB og Vi Fortsætter Forandringen-Demokratisk Bulgarien er de to største regeringsegnede partier, og at et samarbejde med de resterende partier i parlamentet er umuligt som følge af bl.a. deres holdninger til politikken vedrørende krigen i Ukraine. Forholdet imellem de to partier er imidlertid på frysepunktet efter sammenbruddet mellem dem i foråret 2024. Det betød, at der heller ikke blev sammensat en regering i sommeren 2024, hvorfor der endnu en gang blev udskrevet valg, denne gang til afholdelse den 27. oktober 2024.

• Kiril Petkov
• Deljan Peevski
• Bulgariens forfatning
• Bulgariens historie efter 1991