Pantomime, mimisk gengivelse af dramatisk handling, ofte karakteriseret ved et egentligt formaliseret tegnsprog, som er beslægtet med ballet.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet pantomime kommer af pan(to)- og afledning af græsk mimos
Pantomimespillere kendtes allerede i den klassiske oldtid. Som datidens skuespillere bar de masker, men med lukket mund. Genren var også kendt i renæssancen, hvor den optrådte som muntre intermezzi i den højtidelige opera (opera seria).
De italienske maskeskuespillere på de parisiske markeder fik i årene omkring 1700 forbud mod at opføre komedier. De udviklede herefter diverse former, som lagde vægten på det pantomimiske. På scener i London ændrede det oprindelige fransk-italienske markedsspil efterhånden karakter.
John Rich (ca. 1682-1761) var på Lincoln's Inn Fields Theatre foregangsmanden inden for den pantomimiske harlekinade; her forvandledes den grove tjenerfigur Harlekin til den balletdansende Harlekin, der kendes fra Pantomimeteatret i Tivoli.På Théâtre des Funambules i Paris gav Jean-Gaspard Deburau Pjerrotfiguren en melankolsk poesi.
Genren fik også en speciel engelsk udløber, pantomimen som fantasifuld juleunderholdning.
I 1900-t. inspireredes to store scenepersonligheder af pantomimen, skuespilleren Jean Louis Barrault, som det kan ses i filmen Les Enfants du paradis (1945, Paradisets Børn), og mimeren Marcel Marceau udviklede sit eget mimiske rekvisitløse univers med afsæt i den klassiske pantomime.
Se også kropssprog.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.