Ozon er en blå gas med en karakteristisk stikkende lugt. Den blev opdaget i 1840 af C.F. Schönbein. Ved afkøling til −111 °C bliver den til en sortblå væske, som ved yderligere afkøling til −251 °C bliver til et fast sort stof.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet ozon er afledt af græsk ozein 'lugte'.
- Også kendt som
-
O3, trioxygen
Ozon dannes af ilt ved tilførsel af energi: 3 O2 → 2 O3. Energien kan komme fra stråling, elektriske udladninger eller kemiske omsætninger; ozon dannes ofte under tordenvejr samt i kopimaskiner og laserprintere. Den forekommer naturligt i stratosfæren (se ozonlaget). Ozon er et kraftigere oxidationsmiddel end ilt, hvilket udnyttes i den kemiske industri, ved luftforbedring og til sterilisation.
I den nedre del af troposfæren er ozon en væsentlig del af den såkaldte fotokemiske luftforurening, der angriber planter, materialer og menneskets luftveje. Ifølge WHO kan der ikke påvises sundhedsskadelige virkninger af ozon ved timemiddelværdier under 0,1 mg/m3; grænseværdien for ozon er 0,2 mg/m3 (0,1 ppm) på arbejdspladser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.