Et oldsprog er et sprog fra oldtiden eller middelalderen, hvis eksistens er dokumenteret gennem tekster eller glosser, enten fra samtiden eller via senere overleveringer. Der kan enten være tale om et helt uddødt sprog uden nutidige efterkommere, fx hittitisk eller etruskisk, eller om et ældre sprogtrin, der har udviklet sig videre til et eller flere moderne sprog; fx latin, som er fortsat i de romanske sprog, eller oldpersisk, forstadiet til bl.a. moderne persisk (farsi).

I det sidste tilfælde bruges termen som regel kun om det tidligst overleverede stadium af det pågældende sprog. Fx kan oldsaksisk, der har udviklet sig til nutidens nedertysk, rutinemæssigt kaldes for et oldsprog, mens man næppe lige så ofte vil gøre det samme med middelnedertysk, som er stadiet derimellem.

Forskellen på oldsprog og ursprog

Begrebet oldsprog er således forskelligt fra et ursprog, der er det samme som et grundsprog, nemlig et (rekonstrueret eller overleveret) sprog, der ligger til grund for (flere) kendte sprog.

De to begreber er dermed ikke modsætninger; et oldsprog kan også være et ursprog.

Oldsproget brugt om det norrøne sagasprog

Tidligere betegnede det danske ord oldsproget i bestemt form ofte specifikt norrønt, dvs. det oldnordiske sagasprog. Denne betydning afspejler til dels en udbredt, men fejlagtig opfattelse om, at norrønt skulle være forstadiet til dansk (og svensk) og dets tidligst overleverede stadium. Norrønt er imidlertid specifikt vestnordisk, og den tidligst overleverede form for dansk (forstået som forskelligt fra andre sprog) er i stedet middelalderens gammeldansk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig