Neuropeptid er et signalstof, der påvirker nervesystemets funktioner. Neuropeptider består af korte kæder af 5-30 aminosyrer. De dannes i nervecellelegemerne som store polypeptider, men transporteres derfra via axonet til nervecellens terminal, mens de undervejs spaltes i mindre enheder.

Neuropeptiders funktion

I nerveenden kan neuropeptiderne have direkte effekt i nervens synapser i form af vesikler (peptid-neurotransmittere) eller indirekte modulerende effekter på nervesystemet (peptid-neuromodulatorer). Det virker til, at kun få neuropeptider har transmitterfunktion selv. Neuropeptider frigives oftes sammen med andre neurotransmittere, fx noradrenalin, acetylcholin og GABA.

Et neuropeptid kan øge eller hæmme effekten af cellens neurotransmitter. Der findes over 100 neuropeptider, der har den virkning. De findes både i centralnervesystemet, det perifere nervesystem og mange andre organer.

Forskellige effekter af neuropeptider

Neuropeptider kan påvirke cellens metabolisme og fremkalde symptomer på stress og angst ved stærk fysisk eller psykisk belastning eller dæmpe eventuel smerteoplevelse. De kan også forstærke følelsen af lykke eller glæde. De nedbrydes langsomt og har derfor lang virkningstid. Der findes også neuropeptider, der regulerer andre vigtige funktioner som:

Typer af neuropeptider

De neuropeptider, der er mest viden om, er hormoner, der påvirker hypofysens funktion. De kaldes ofte neurohormoner eller hypofysehormoner. Andre neuropeptider er de endogene opioider (endorfinerne), som har morfinlignende effekter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig