Overgangen til neolitikum kaldes neolitiseringen. Den indebar skiftet fra en økonomi, der primært var baseret på jagt, indsamling og fiskeri, til en økonomi, der primært var baseret på landbrug. Udviklingen fandt sted over hele verden i tidsrummet fra ca. 10.000 f.v.t. til ca. 2.000 f.v.t. og forløb tilsyneladende uafhængigt i forskellige egne.
Som globalt fænomen har neolitikum et væld af overregionale og lokale særtræk. Det er således vanskeligt at sige noget generelt om neolitiseringens konsekvenser for mennesket.
Øget bofasthed var dog ofte en følge af skiftet til landbrugsøkonomien. Sammen med en større og mere stabil fødevareproduktion ledte den øgede bofasthed til lavere dødelighed og højere fødselsrater. En markant og global befolkningstilvækst er dermed en af neolitiseringens afledte konsekvenser.
Neolitiseringen medførte dog ikke nødvendigvis bedrede levevilkår. Idet landbrug fordrer konstant pleje af husdyr og afgrøder, øgedes den daglige arbejdsbyrde markant. Indførelsen af landbruget medførte også en mere ensidig kost. Det er afspejlet i neolitisk skeletmateriale, som ofte bærer præg af strengt fysisk arbejde og af tand- og mangelsygdomme. Mange steder mindskedes menneskets gennemsnitshøjde også ved overgangen fra jæger- til bondestenalder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.