Betegnelsen neolitikum bruges traditionelt om den del af stenalderen, som ligger mellem indførelsen af landbruget og den første anvendelse af metaller. Neolitikum dækker dermed i de fleste sammenhænge det samme som bondestenalderen, som også kaldes yngre stenalder. Neolitikum forudgås af mesolitikum (mellemstenalder) og efterfølges i mange områder af kalkolitisk tid (kobberalder), men fx i Danmark direkte af bronzealderen.

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen er dannet af forleddet neo- 'ny' og græsk lithikos 'vedrørende sten, som har med sten at gøre', afledt af lithos 'sten'.
Også kendt som

yngre stenalder, bondestenalderen

Anskuelsesbillede til undervisningsbrug af boplads fra yngre stenalder. Udgivet af Gyldendal ca. 1907

Anskuelsestavle til undervisningsbrug udgivet af Gyldendal 1907. Tavlen afspejler datidens forestillingen om yngre stenalder (neolitikum) i Danmark.

Den neolitiske revolution

Overgangen til neolitikum kaldes neolitiseringen. Den indebar skiftet fra en økonomi, der primært var baseret på jagt, indsamling og fiskeri, til en økonomi, der primært var baseret på landbrug. Udviklingen fandt sted over hele verden i tidsrummet fra ca. 10.000 f.v.t. til ca. 2.000 f.v.t. og forløb tilsyneladende uafhængigt i forskellige egne.

Som globalt fænomen har neolitikum et væld af overregionale og lokale særtræk. Det er således vanskeligt at sige noget generelt om neolitiseringens konsekvenser for mennesket.

Øget bofasthed var dog ofte en følge af skiftet til landbrugsøkonomien. Sammen med en større og mere stabil fødevareproduktion ledte den øgede bofasthed til lavere dødelighed og højere fødselsrater. En markant og global befolkningstilvækst er dermed en af neolitiseringens afledte konsekvenser.

Neolitiseringen medførte dog ikke nødvendigvis bedrede levevilkår. Idet landbrug fordrer konstant pleje af husdyr og afgrøder, øgedes den daglige arbejdsbyrde markant. Indførelsen af landbruget medførte også en mere ensidig kost. Det er afspejlet i neolitisk skeletmateriale, som ofte bærer præg af strengt fysisk arbejde og af tand- og mangelsygdomme. Mange steder mindskedes menneskets gennemsnitshøjde også ved overgangen fra jæger- til bondestenalder.

Social kompleksitet

Bofasthed og muligheden for lagring af ressourcer indebar øgede muligheder for specialisering af arbejdsopgaver og udbygning af netværk og dermed hurtigere udveksling af ressourcer og idéer. Det indebar også øgede muligheder for hierarkisering og magtcentralisering, og derfor kædes neolitikum ofte sammen med voksende social ulighed. Hvor man på den baggrund tidligere opfattede neolitikum som et trin i en lineær udvikling mod et mere komplekst og hierarkisk samfund, er forståelsen af perioden i dag mere nuanceret. Udviklingen var ikke ensartet på tværs af tid og rum, og det er derfor ikke rimeligt at sætte lighedstegn mellem neolitikum og øget social kompleksitet.

Neolitikum i Danmark

Kronologisk inddeling af tidligneolitikum og den første halvdel af mellemneolitikum i Danmark. Underinddelingen af perioden er først og fremmest baseret på keramikkens udformning.
.

I Europa, og dermed Skandinavien, skal neolitiseringen ses i sammenhæng med landbrugets udvikling i Nærorienten, hvorfra kendskabet til landbrugsteknikker spredtes via Anatolien til Europa.

Den båndkeramiske kultur var den tidligste vidt udbredte neolitiske kultur i mellemeuropæisk sammenhæng. Selvom der fra slutningen af det 6. årtusinde forekom udveksling af genstande mellem Nord- og Mellemeuropa, var den båndkeramiske indflydelse i Sydskandinavien begrænset.

I midten af det 5. årtusinde f.v.t. udbredtes Michelsberg-kulturen hastigt i Central- og Vesteuropa. Heraf afledtes tragtbægerkulturen, som omkring 4000 f.v.t. introducerede landbruget til Nordeuropa og dermed Sydskandinavien. DNA-analyser viser, at introduktionen af tragtbægerkulturen og dermed landbruget i Danmark og det øvrige Sydskandinavien skete i forbindelse med folkevandringer (se migration i forhistorien).

Kronologisk inddeling

I Danmark dækker neolitikum perioden ca. 4000-1700 f.v.t. og underinddeles i tre faser: tidligneolitikum (ca. 4000-3300 f.v.t.), mellemneolitikum (ca. 3300-2800 f.v.t.) og senneolitikum (ca. 2350-1700 f.v.t.).

Perioden opdeles yderligere i underfaser og inddeles herudover i en række kulturelle grupperinger, der var udbredt i forskellige områder i afgrænsede tidsrum, men ofte med kronologiske og geografiske overlap: Tragtbægerkulturen, kugleamfora-kulturen, den grubekeramiske kultur, enkeltgravskulturen, stridsøksekulturen, klokkebægerkulturen og hellekistekulturen. Kultur betegner her et karakteristisk materielt udtryk, som afspejler en bestemt levemåde, og hvad dette indebærer af sociale strukturer, økonomi, teknologier og religiøse forestillinger.

Forskellige betydninger af neolitikum

Selvom termen neolitikum er vidt udbredt i det arkæologiske fagsprog, bruges den ikke altid om det samme. Ordets egentlige betydning er 'ny stenalder', og det betegner som nævnt oftest den senere del af stenalderen, hvor fødegrundlaget først og fremmest var baseret på landbrug.

Betegnelsen bruges dog også somme tider om en kronologisk periode, et evolutionært trin, eller forskellige kulturelle fænomener. Eksempelvis i Norge har introduktionen af slebne stenredskaber omkring 4000 f.v.t. traditionelt defineret den neolitiske periode, selvom landbruget først for alvor fik betydning i landets sydlige egne omkring 2200 f.v.t.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig