Protoplanetarisk skive

Tegning af et solsystem under dannelse. I centrum ses en protostjerne, som er ved at stabilisere sig. Lyset fra den blokeres delvis af den endnu tætte protoplanetariske skive af støv og gas, som omgiver protostjernen.

NASA/JPL-Caltech.
Licens: CC BY 2.0

Nebula er en betegnelse for den sky af støv og gas, hvoraf Solsystemet blev dannet. Nebulaen var oprindelig en del af en interstellar sky med en meget lav temperatur, ca. 10 K og en svag rotation. Betegnelsen nebula bruges nu mest historisk.

Faktaboks

Etymologi

nebula, (lat. 'tåge'); proto- : ’ den første’

Bevarelsessætninger

Den interstellare skys egengravitation fik nabulaen til at trække sig sammen. To bevarelsessætninger fra fysikken fik betydning for sammentrækningen:

  • Bevarelse af energi: Den frigjorte gravitationsenergi blev omsat til strålingsenergi (lysudsendelse) og varmeenergi (opvarmning af gassen) med 50 % til hver energiform.
  • Bevarelse af impulsmoment: Sammentrækningen øgede rotationen (”skøjteprinsesseeffekt”) og fik nebulaen til at kollapse til en flad struktur, en protoplanetarisk skive.

Omdannelse af nebulaen

Da temperaturen i centrum blev tilstrækkelig høj til at starte fusion af atomkerner, blev der taget hul på en ny energikilde. Den skabte et udadrettet gastryk, som kunne balancere den indadrettede gravitation.

Derved blev der dannet en stabil hovedseriestjerne, som vi i dag kalder Solen. Resterne af nebulaen dannede en omkringliggende tilvækstskive af gas og støv, i hvilken der ved yderligere afkøling dannedes planeter med måner, asteroider og kometkerner.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig