navneklud

Navneklude kaldes også prøveklude eller læreklude. De blev syet af unge piger fra højere samfundslag som et led i deres uddannelse og opdragelse. Navneklude er ofte dateret og forsynet med pigens navn eller initialer og med hendes aner. Kludene er syet med silke, uld eller hørgarn på lærredsvævet uld, hør eller bomuld.

På de tidlige eksempler ser man mange forskellige teknikker. Senere blev korssting de mest almindelige sting, og navnekludene afspejler tidens formsprog.

I Danmark syede man især navneklude fra ca. 1700. Fra omkring 1800 syede man dem som led i skolernes håndarbejdsundervisning. Bogstaver og tal blev de fremherskende motiver, og fra ca. 1850 overtog masseproducerede broderimønstre navnekludens rolle som forlæg.

Man udførte navneklude som læreklude nogle årtier endnu. I slutningen af 1900-tallet oplevede man en renæssance, hvor navneklude blev syet som slægtstavler til dåbsgaver og lignende.

Fra 1800-tallet kendes særlige prøveklude under navnet schweizerklude. De bestod primært af teknikprøver på linnedsyning, men havde også ofte prøver på monogrammer og tal- og bogstavrækker.

• mønsterbog
• korssting
• broderi
• schweizerklud