Navneforskning er en sprogvidenskabelig disciplin, der beskæftiger sig med navne (proprier), især personnavne og stednavne, med hensyn til bl.a. deres oprindelse, udvikling og alder.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Onomastik, der kommer af græsk (techne) onomastike 'navngivning(skunst)', afledt af onoma 'navn'.
I Danmark havde Københavns Universitet i perioden 1960-2003 et selvstændigt institut for navneforskning. Instituttet blev nedlagt i 2003 og videreført som Afdeling for Navneforskning under Nordisk Forskningsinstitut. Siden 2017 har navneforskningen hørt under Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, i dag med benævnelsen Arkiv for Navneforskning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.