nærsynethed

Nærsynethed kan være medfødt, men opstår oftest i skolealderen, og for hvert klassetrin øges antallet af nærsynede personer, ligesom graden af nærsynethed tiltager. I Danmark er ca. 20 % af børn nærsynede ved afslutningen af folkeskolen. Mange undersøgelser har vist, at der blandt universitetsstuderende er endnu flere nærsynede. Dette er især udtalt i Asien, og blandt studerende i Taiwan og Hongkong er hyppigheden af nærsynethed over 90 %.

Lave grader af nærsynethed kan opfattes som en biologisk variation, men ved høje grader af nærsynethed øges risikoen for komplikationer i form af nethindeløsning, blødninger i nethinden og grøn stær, hvilket i værste fald kan forårsage alvorligt synshandicap.

Der er forskellige opfattelser af årsagen til nærsynethed. Teorierne er et eksempel på den klassiske diskussion om arv og miljø. Tilhængere af en genetisk årsag til nærsynethed fremhæver, at nærsynethed ofte optræder inden for enkelte familier, og tvillingeundersøgelser peger også i retning af en arvelig faktor. Omvendt tyder en næsten epidemilignende forekomst af nærsynethed blandt yngre oprindelige folk i Canada og Grønland på, at miljøfaktorer har betydning. Betydningen af nærarbejde, især læsning, har været diskuteret i næsten 100 år uden at blive endeligt klarlagt. Tillukning af det ene øje hos unge forsøgsdyr fremkalder kraftig nærsynethed som følge af en øget længdevækst af øjet. Dette tyder på, at selve synsprocessen har betydning for udviklingen af øjets længdevækst og dermed dets optiske egenskaber.

I de industrialiserede lande udgør nærsynethed både et sundheds- og et samfundsøkonomisk problem. I begyndelsen af 1900-tallet indførtes en række skolehygiejniske foranstaltninger med det formål at reducere forekomsten af nærsynethed, og i 1920'erne opstod en bevægelse, hvis tilhængere dyrkede forskellige former for øjengymnastik for at hindre udviklingen af nærsynethed. Senere har man forsøgt brillebehandling med dobbeltslebne glas for at aflaste øjets fokusering ved læsning, anvendelse af øjendråber med atropin for at lamme øjets nærindstilling (akkommodation) eller anvendelse af formfaste natlinser (ortokeratologi), der ændrer hornhindens lysbrydning om dagen. Ingen af disse metoder har dog sikkert været i stand til at forebygge eller begrænse udviklingen af sværere nærsynethed.

Nærsynethed korrigeres med briller eller kontaktlinser. Det er også muligt at blive opereret mod nærsynethed. Med laserlys er det på få sekunder muligt at ændre hornhindens lysbrydende egenskaber, således at nærsynetheden ophæves. Som alternativ kan der indlægges en plastiklinse forrest i øjet for at ændre dets brydende kraft. Operationerne foretages kun når øjet er fuldt udviklet og nærsynetheden er stabilt. Laseroperationerne har kun få komplikationer, men for begge behandlingers vedkommende er langtidsvirkningerne endnu ukendte. Indgrebene udføres kun i begrænset omfang og udføres inden for det offentlige sundhedsvæsen.

• langsynethed
• briller
• øjne